Connect with us

Læserbreve

Lavbundsjord, natur, klima og vandmiljø

Offentliggjort for

den

Jørn Chemnitz (SF). Privatfoto.
Jørn Chemnitz (SF). Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), byrådskandidat, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

I forbindelse med budgetaftalen i marts sikrede SF, at der blev afsat midler til ansættelse af en medarbejder, der skulle hjælpe landbruget med grøn omstilling i forbindelse med udtagning af lavbundsjord.

Det viser sig at være en rigtig god beslutning, for Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har netop udsendt en fælles plan for udtagning af lavbundsjord.

Lavbundsjord afgiver klimagasser som CO2, Methan og Lattergas svarende til 10% af Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor spiller udtagning af disse jorde en central rolle i forhold til at nå Danmarks mål om 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Af planen fremgår det, at kommunerne får en helt central rolle i samarbejdet om at indgå frivillige aftaler med landbruget om udtagning, hvor kommunernes rolle skal styrkes for at sikre hurtigere sagsbehandling i forhold til anden lovgivning.

I SF er vi stolte over at vi sammen med byrådet har sikret Kolding Kommune et forspring i forhold til sikring af Klima, miljø og natur.

Vi håber en række lavbundsarealer i kommunen om få år er taget ud af drift, gjort våde til gavn for viber, insekter og spændende flora, mens klimaet får en hjælpende hånd og landbruget får hjælp til den grønne omstilling.

Vi mener, udspillet er et glimrende eksempel på, at klima, natur, vandmiljø kan sikres gennem samarbejde med erhvervslivet til gavn for os alle.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læserbreve

Nu får alle en læreraftale

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Jesper Elkjær (SF). Privatfoto.
Jesper Elkjær (SF). Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Læserbrev af Jesper Elkjær (SF), byrådsmedlem, Hestehaven 8, 6000 Kolding.

Vi er i gang med at høste erfaringer fra coronatiden, hvor medarbejdere i såvel den offentlige som den private sektor har været hjemsendt.

Der laves fleksible ordninger, så medarbejdere møder ind nogle dage, og arbejder hjemmefra andre dage. Gevinsterne er mange, f.eks. gladere medarbejdere og lavere sygefravær. At ”arbejde hjemmefra” er blevet helt almindeligt.

Det bygger på, at vi har tillid til hinanden, og fleksibiliteten er meget stor. Arbejdsgiver er ligeglad med, om du løser opgaven mandag formiddag eller mandag aften, eller søndag i kirketiden for den sags skyld. Det er kvaliteten, der er central.

Det er rigtig godt. Det siges, at der arbejdes mindst ligeså effektivt, som når du møder på arbejdspladsen, og fordelene står i kø. Det hele beror på tillid, og det har vi masser af i Danmark.

En enkelt gruppe må dog stå slukøret tilbage. Lærerne!

For hvad var det lige der skete tilbage i 2013? Hvor var tilliden? Lærerne skulle ikke længere forberede sig hjemme. Der var krav om fuld fremmøde, og der blev brugt uanede ressourcer på indretning af trange lærerarbejdspladser.

Jeg foreslog i Børne- og Ungeudvalget tilbage i 2014, at Kolding Kommune skulle lave en lokalaftale med lærerne. Den fik vi, og i SF mener vi, at den bør styrkes.

Nu får alle en fleksibel ordning. Det skal lærerne også have, og de skal ikke være de sidste der får den.

Tillid er godt også til lærerne. I udpræget grad i en arbejdsrelation.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

En smukkere by og kommune

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Jesper Elkjær (SF). Privatfoto.
Jesper Elkjær (SF). Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Læserbrev af Jesper Elkjær (SF), byrådsmedlem, Hestehaven 8, 6000 Kolding.

3.500.000 kroner. Så mange penge er der i år delt ud af puljen til byfornyelse i Kolding Kommune. Stakken af ansøgninger har sat rekord. Det er godt – rigtig godt.

Det betyder nemlig, at kommunens borgere har fået øje på støttemulighederne, hvis man vil renovere og forskønne facader på sit hus, hvad enten det er i byen eller på landet.

De 3.500.000 kroner er med til at geare 24 projekter hvor det samlede beløb for projekterne er langt større, når man regner den private andel med.

Byfornyelsespuljen er en rigtig god ordning der gør, at husejere der tager ansvar for at forskønne kan få støtte. Det kan være udskiftning af vinduer, tag eller facade. Der lægges vægt på det æstetiske når ansøgningerne vurderes, man ser på bevaringsværdi, kulturhistorie, forskønnelsesmæssig værdi, og bekæmpelse af sundhedsfare.

Den slags renovering et typisk dyr. Der er langt billiger at lægge et nyt tag med bølgeeternit frem for strå, men udtrykket bliver derved også væsentligt anderledes.

Det er af stor betydning at husejere vil være med til at forskønne omgivelserne. I Kolding by trænger mange facader til et løft. Det kan man få hjælp til, og det er til glæde for alle borgere at byen tager sig godt ud.

Jeg ønsker at styrke puljen med endnu flere penge på sigt. På den måde får endnu bedre mulighed for at løftet bygningers udtryk i hele kommunen, og forhåbentlig imødekomme endnu flere ansøgninger.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Vi og ikke dem og os

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Gitte Høien Johnsen, byrådskandidat (SF). Privatfoto.
Gitte Høien Johnsen, byrådskandidat (SF). Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Læserbrev af Gitte Høien Johnsen (SF), byrådskandidat, Præstegaardsvej 5, 6070 Christiansfeld.

Jeg vil gerne være Christiansfelds stemme i det nye byråd. Ikke for at tale om dem og os, men for at vi bliver en del af det fællesskab, Kolding Kommune er.

Dronningen har i anledning af genforeningen været i Christiansfeld.

Sidst dronningen var her indviede hun Unesco byen. Den udmærkelse var ikke kommet uden storkommunens økonomi og faglighed. To tykke bind vidner om en omfattende ansøgning.

RealDania bidrog med store summer, og kommunen med de 50 %.

Nu er der lavet en synlig grænse mellem de gamle Kolding og Christiansfeld kommuner. Af historiske grunde forstår jeg det godt. Det er en fantastisk historie om demokratiet sejr som genforeningen handler om.

56 års kamp for at få Lov at stemme sig hjem til Danmark.

Skamlingsbanken var det naturlige samlingspunkt. En Skamlingsbanke som igen ved hjælp af Kolding Kommune og RealDania med flere er blevet til et oplevelsescenter. Sammen kan vi så meget.

Jeg vil gerne bygge bro, fremfor at skabe grænser. Vores kommune skal være kommunen, hvor både unge, ældre, borgere med handicap og turisterne oplever, at her er godt at være.

Det uanset om det handler Kolding midtby eller Christiansfeld, eller hvor i kommunen man er.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juni 2021
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Populære artikler