Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Det er et fælles ansvar at løse klimakrisen. Her skal også landbruget bidrage. Landbruget står i dag for mere end en tredjedel af Danmarks samlede udledninger, og ifølge Energistyrelsen stiger det til 40 procent i 2025 og 45 procent i 2030 – næsten halvdelen af de danske udledninger.
Løsningen er at stille større krav til landbruget. En bred politisk aftale har allerede givet krav om, at landbruget reducerer deres udledning med 5-7 mio. tons.
Men et kommende regeringsgrundlag skal fordoble kravet til reduktioner til ni-ti tons CO2. Vi ønsker fortsat et godt landbrug i Danmark, men det skal også hænge sammen med vores klimaregnskab. Vi kan ikke løse klimakrisen uden at vi alle løfter vores del – også landbruget.