Forbind med os

Harte

Landbomuseet gør et scoop

Offentliggjort for

den

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Der er Veteranudstilling & Kræmmermarked i weekenden.

Til Landbomuseet Koldings store Veteranudstilling & Kræmmermarked i den kommende weekend bliver der i år mulighed for at købe is fra en rigtig veteran isbil.

Det er første gang, at Veteranudstillingen får besøg af isbilen fra Slotssøbadet i Kolding. Et scoop, at Landbomuseet Kolding er så heldig at kunne sælge is fra en veteranbil, som simpelthen er fremstillet og opbygget til formålet, skriver Landbomuseet i en pressemeddelelse.

Veteranudstillingen byder desuden på gamle traktorer, biler, motorcykler og knallerter.

En nyhed er en udstilling af modelfly, som er op til cirka to meter i størrelsen. Der vil dagligt blive fløjet med skumfly og droner.

Stedet hvor dette års Veteranudstilling & Kræmmermarked foregår er på Landbomuseet Kolding, som har til huse på Brødsgård i Harte. Hvis man hører til dem, der har interesse i, hvordan udviklingen er sket indenfor landbrug og bilindustri de sidste mange år, så er det oplagt at lægge vejen omkring årets Veteranudstilling & Kræmmermarked på Brødsgård.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Harte

Åben i sidste uge af skolernes sommerferie

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Her er den populære aktivitet, hvor der bages pandekager over bål. Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det er første gang, at Landbomuseet Kolding holder åben i uge 31.

Landbomuseet Kolding holder for første gang åbent i uge 31. Det er den sidste uge i skolernes sommerferie.

Der bydes blandt andet på marmelader, saft, syltede ting og forskellige strikvarer.

Børnene kan boltre sig med gamle lege. Du kan få lov at smede sammen med smeden i den gamle smedje. Prøv at lave et fint sjippetov eller gå på stylter. Tumleskoven er også til rådighed.

Der er mulighed for at bestige nogle traktorer, så du kan føle dig som en rigtig landmand. Der er også et orienteringsløb på museets område.

En populær aktivitet er maling af mel og produktion af pandekagedej, som steges i pander over et stort bål. Nogle af dagene bliver der mulighed for at spille krolf.

Det hele foregår på Landbomuseet Kolding på Brødsgårdsvej 52 i Harte. Der er åbent mandag til fredag fra klokken 10-15 og der er aktiviteter mellem klokken 11 og 15.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Harte

Nyt: Landbomuseet Kolding holder åbent i uge 26

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Landbomuseet Kolding holder som noget helt nyt åbent i hele uge 26. Pressefoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nyt på Landbomuseet Kolding. Museet holder som noget helt nyt åbent i hele uge 26 – mandag til og med lørdag fra klokken 10-16. Der vil hver dag være aktiviteter fra 11-14.

Smedjen er bemandet og åben hver dag, det samme gælder museets egen populære bod, som sælger marmelader, saft, strikvarer, øl, vand, kaffe, kage og is.

Der er hver dag mulighed for at afprøve gamle lege. På gårdspladsen vil der hver dag være placeret traktorer, som børnene elsker at sidde på, oplyser Landbomuseet Kolding.

Er børnene til orienteringsløb, så har de muligheden for det hver dag. Mandag og torsdag er der produktion af sjippetove. Tirsdag og fredag står i pandekagernes tegn. Onsdag og lørdag byder på det dejlige familiespil krolf.

Så der er masser af muligheder for at danne sig et billede af, hvordan man legede i gamle dage, samtidig kan man fornemme livet på en gård tilbage i 50´erne.

-Vi glæder os til at se om det nye koncept kan være med til at skabe endnu større interesse for museet på Brødsgårdsvej 52, fortæller formand for bestyrelsen i Landbomuseet Kolding, Otto Krogh.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Harte

Udslip af dieselolie

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Olien kommer fra en større regnvandsledning, der modtager regnvandet fra industriområdet, der ligger mellem Ny Esbjergvej og Esbjergvej. Foto: Kolding Kommune.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det olieholdige vand kommer tilsyneladende ud i kanalen, når det regner.

Det kommunale beredskab fra TrekantBrand og den fælleskommunale miljøvagt har på det seneste flere gange været kaldt ud til indløbskanalen ved Harteværket i Kolding fordi forbipasserende har opdaget, at der ligger olie på vandoverfladen.

Olien kommer fra en større regnvandsledning, der modtager regnvandet fra industriområdet, der ligger mellem Ny Esbjergvej og Esbjergvej, ud mod motorvej E45. Regnvandsledningen munder ud i kanalen, der leder vandet fra Dons Søerne ned til Harteværket.

-Vi har oplevet, at det olieholdige vand fra regnvandssystemet kommer ud i kanalen, når det regner, fortæller miljøtekniker Sten Frandsen fra Kolding Kommune, der sammen med sine kolleger er i gang med at opspore, hvorfra olien kommer.

Et stort og meget forgrenet regnvandssystem

Forsyningsselskabet Blue Kolding deltager også i opsporingen. Det er et stort og meget forgrenet regnvandssystem, så der vil nemt kunne gå nogle dage, inden forureningskilden bliver fundet.

I samarbejde med driftspersonalet på Harteværket er der rekvireret en slamsuger, der skal skimme olien væk fra vandoverfladen i kanalen ved vandkraftværket. I søndags lagde beredskabet en olieabsorberende flydespærring i kanalen neden for Harteværket, der skal sikre, at der ikke kommer olie ud i Kolding Å.

Kolding Kommune vurderer, at der er tale om begrænsede mængder af olie, der er ledt ud i Hartekanalen. Selv 2-3 liter dieselolie kan skabe en oliefilm på flere hundrede kvadratmeter.

-Meget af olien vil fordampe af sig selv, – men det er naturligvis ikke godt for dyre- og plantelivet i kanalen. Og derfor er det også vigtigt, at vi får fundet kilden til olieforureningen, understreger Sten Frandsen.

Her ses Trekantbrand, der lørdag lagde en flydespærring ud på stedet. Foto: BlumePress.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler