Lån masser af bøger og film online

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 9 februar 2021
Opdateret 09/02/21 18:23

Er du vild med at lytte til lydbøger, eller skal du finde en god bog til din barns frilæsning? Gennem bibliotekernes online-tjenester kan du hente lydbøger og e-bøger, se film og finde strikkeopskrifter i digitale magasiner. Lige for tiden har alle, der bor i Kolding, mulighed for at låne endnu mere end normalt.

Under den delvise nedlukning kan du låne ekstra bøger og se flere film på eReolen, Filmstriben og andre databaser, du kan bruge hjemmefra. Koldingbibliotekerne har sat det månedlige antal lån op, så du kan låne 10 e-bøger, 10 lydbøger og 10 film om måneden.

Børn kan finde gode bøger til frilæsningen hos børnetjenesten eReolen GO, mens voksne kan vælge blandt mere end 50.000 lydbøger og e-bøger på eReolen. Du kan finde en film for hele familien på Filmstriben og læse magasiner som Vogue, National Geographic eller Isabellas.

Skal du skrive opgave, er der også hjælp af hente. De fleste databaser kan du nemlig bruge hjemmefra. Se hvilke på koldingbib.dk.

Brug biblioteket digitalt

For at bruge de digitale tjenester skal du være oprettet som bruger på Koldingbibliotekerne. Du kan selv oprette dig med NemID på bibliotekets hjemmeside. Herefter kan du bruge de enkelte tjenester enten på computeren eller ved at hente en app. Du kan for eksempel tage en lydbog med på en gåtur eller i bilen ved at hente appen eReolen på din smartphone.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel