Torsdag, 17. oktober 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Læserbreve
Torsdag, 29 august 2019 18:08

Propfyldt kirke: Nyt sognehus indviet

Torsdag eftermiddag blev Vonsilds nye sognehus indviet.

Vonsild Kirke havde torsdag eftermiddag inviteret til gudstjeneste i forbindelse med indvielse af kirkens nye sognehus.

Kirken var næsten fyldt til bristepunktet, hvor der blev lagt ud med kirkens kor, der sang en sang. Herefter gik gudstjenesten i gang med "Nu falmer skoven trindt om land". Til sidst blev menighedsrådet hyldet for deres store arbejde og at de havde haft hånd i hanke med byggeriet af sognehuset - herunder også at tage sig godt af kirkens medarbejdere. Og inden de fremmødte kunne gå ud af kirken fortalte sognepræst Bitten Hylleqvist Weile, at medarbejderne havde lavet en sang til menighedsrådet - en sang der var lavet over nummeret "9 to 5" med Dolly Parton.

Herefter gik man samlet over til det nye sognehus, hvor den røde snor blev klippet. Herefter var der åbent hus i sognehuset, hvor man kunne komme rundt og se hele huset.

Sognehuset skal være ramme om de mange aktiviteter i og omkring kirken i Vonsild. Derudover er der nyt kapel og medarbejderne får nye kontorer.

Se billederne nedenunder...

Udgivet i Vonsild
Torsdag, 29 august 2019 06:19

Tæt dialog om Kolding Havn

Den kommende tid byder på en række møder omkring omdannelsen af Kolding Havn, når havnens bestyrelse, virksomhederne og brancheorganisationer mødes med Kolding Kommune. Alle input skal samles til en procesplan, der er den overordnede beskrivelse af forløbet.

En procesplan er en overordnet beskrivelse af det forløb og forarbejde, der nu venter. Der er tale om en strategisk udviklingsplan, og der skitseres i første omgang ikke konkret for områdets fremtidige udformning. Den politiske aftale har til sigte at binde havn, fjord og natur sammen med bymidten i en udvikling, der både tilgodeser, at Kolding Havn fortsat kan drive virksomhed i en overgangsperiode, og at der kan etableres byudvikling og natur. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Selv om alle de direkte involverede bliver en del af arbejdet med procesplanen, er andre input også velkommen. I første omgang handler det kun om procesplanen, og ikke det konkrete indhold.

- Vi tager gerne imod input fra andre til processen, for det er vigtigt, at vi får et godt forløb. Og så skal man huske, at dette kun er en plan for processen. Så det handler ikke boliger, højden på bygninger, klimatilpasning eller andet konkret. Der er vi langt fra, for det her er startskuddet til et samarbejde, siger borgmester Jørn Pedersen i pressemeddelelsen.

Planlægning kan nu begynde

I november 2018 besluttede Byrådet en fremtidsvision for en langsigtet udvikling og omdannelse af Kolding Havn. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde en procesplan for, hvorledes fremtidsvisionens hovedpunkter kan gennemføres. Siden klagede havnens virksomheder og DI beslutningen om fremtidsvisionen, men Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens har i juni 2019 sagt god for byrådets politiske tilkendegivelse, fordi den netop kun er en tilkendegivelse og ikke reel planlægning. Sideløbende har virksomheder på og omkring havnen været inviteret til møder og har fået en uddybning. Et tilbud ca. halvdelen af virksomhederne har taget imod.

Det er den reelle planlægning, der nu kan begynde, efter klagen er afgjort. I den kommende uge er der flere møder mellem Kolding Kommune og DI, Landbrug & Fødevarer, havnens bestyrelse, virksomhederne på havnen for at drøfte en plan for processen de næste år. Der er lagt op til, at procesplanen efterfølgende bliver godkendt i byrådet 24. september.

- Vi ser frem til et godt samarbejde om processen. Og også, at vi i fællesskab begynder med at sætte forløbet op. Det skal på plads, så vi ved, hvad vi arbejder inden for. Nu bliver der god tid til at drøfte dilemmaer, udviklingen og virksomhedernes drift, siger administrerende direktør hos Kolding Havn, Anders Vangsbjerg Sørensen.

Udgivet i Kolding
Torsdag, 29 august 2019 05:15

Nærpolitiet får lejeaftale på skrift

Nærpolitiet - måske bedre kendt som landbetjenten i Vamdrup - får nu en lejeaftale på skrift med Kolding Kommune.

Nærpolitiet har gennem en årrække haft et lokale stillet til rådighed - vederlagsfrit - på 1. sal på Vamdrup Bibliotek.

Det har været til tilfredshed for både politi, bibliotek og borgere i lokalområdet. Men der har formelt ikke været en lejeaftale. Det bliver nu formelt efter ønske fra Sydøstjyllands Politi. Bygningsstyrelsen, der administrerer ejendomsanliggender for politiet, har henvendt sig til Kolding Kommune med et ønske om at formalisere aftalen gennem en lejeaftale.

Derfor har Kolding Kommune nu indgået en lejeaftale på de samme betingelser som tidligere.

Skulle de ske, at en af parterne vil opsige aftalen, kan det ske med seks måneders varsel.

Udgivet i Vamdrup

Bevæg dig for livet i Kolding Kommune inviterer til en stor fælles gåtur langs fjorden fra Kolding til Middelfart søndag den 1. september som afslutning på Trekantområdets Festuge.

Det er helt gratis at deltage, og alle er velkommen til at gå med, uanset om man har lyst til at gå hele vejen eller blot dele af ruten. Der er nemlig mulighed for at hoppe af og på gåturen, ca. hver 5 km, da der går buslinjer langs største delen af ruten. Ruten er afmærket, og der vil være gå-guider, der går med på turen og kender vejen.

Indtil videre har ca. 700 borgere vist interesse for at deltage, så Kolding Kommune forventer at endnu flere dukker op på søndag, for at være med i det der nærmest kan kaldes en vandrende folkefest.

Hold øje med Facebooksiden ”Bevæg dig for livet – Kolding Kommune”, hvor gåturen er opslået som en begivenhed. Her finder du ruten, rutebeskrivelse, program og gode råd. Der er løbende start på gåturen mellem 8.30-9.30 fra Banegårdspladsen i Kolding. Ruten er på 40 km og går gennem Koldings landskab, ad fjorden nær Lillebæltsbroerne i Fredericia og langs vandet i Middelfart.

Så tag kæresten, vennen/veninden, naboen eller mor/far under armen og være med til at fejre en dag i fællesskabets og motionens tegn. Det er helt gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31