Læserbrev af Birgitte Munk Grunnet (S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Kolding Kommune, Skovborglundvej 11, 6580 Vamdrup.
I dag – den 8. marts – er det kvindernes internationale kampdag. Det har det været siden man den 27. august 1910 vedtog kampdagen på den 2. internationale socialistiske kvindekonference i København: alle lande skal hvert år holde en international kvindekampdag. Det fejres den 8. marts hvert år.
Har vi mere at kæmpe for? Ja det det har vi i Danmark og i alle andre lande! I Danmark er vi nået langt, men vi er langt fra i mål. I mange andre lande er man slet ikke nået så langt – der slås’ kvinderne stadig for retten til at bestemme over egen krop, retten til abort – ja sågar til at køre bil!
Vi har retten til at stemme og retten til at deltage aktivt i samfundslivet. Det er formelt slået fast i Danmark for mange år siden – men spørgsmålet er: Har vi det reelt?
Hvad er det vi kvinder mangler – vi har jo retten til at stemme, til at gå i skole og til at arbejde?
Vi har opnået ligestilling på rigtig mange områder – på nogle områder har vi jo overhalet mændene – f.eks. tager flere kvinder end mænd en lang videregående uddannelse. Men der kan nævnes mange områder, hvor mennesker ikke er lige i Danmark pga. køn: Vi mangler et opgør med kvindefagenes lønefterslæb som blev skabt for 51 år siden, da man politisk fastsatte et lønhieraki ved reformarbejdet, der skulle modernisere den offentlige sektor og gøre op med tjenestemandsansættelserne – og måske kan man kun gøre op med den lave løn i kvindefagene ved, at der gøres op med vores forestillinger om hvad der er kvindefag og hvad der er mandefag!
Vi kan også se på repræsentationen af kvinder i bestyrelser og i direktørposter: i 2019 var 19 % bestyrelsesmedlemmer kvinder og 15 % af medlemmerne i direktioner kvinder!
Og hvordan er det i politik: til folketingsvalget i 2019 var 34,3 % af kandidaterne kvinder og 38,9 % af de valgte var kvinder. Ved kommunalvalget i 2017 var 33 % af de nyvalgte kvinder – altså 1/3!
Så måske skal vi til at se på, om vi reelt har ligestilling eller hvilke barriere der har konsekvens for kvinder og kvinders muligheder – måske er det de strukturer som for Sofie Linde betød, at hun kunne genåbne MeeToo bevægelsen i Danmark? Den stiltiende accept?
