Kvinde slap heldigt fra uheld

Svend Erik Brodersen
Svend Erik Brodersen 19 januar 2023
Opdateret 19/01/23 17:29
Ambulance 112 01 privatfoto
Privatfoto (Arkivfoto)

Udrykningskøretøjer i stort antal stimlede sammen til mindre uheld på Hjerndrupvej syd for Stepping.

En kvinde slap meget heldigt fra et uheld på Hjerndrupvej ved Stepping, da hun med sin bil på grund af glat føre kørte af vejbanen, skriver Fællesavisen.

Uheldet skete onsdag eftermiddag, hvor alarmen indløb klokken 15.08. Da meldingen lød på færdselsuheld med fastklemte, blev der både sendt ambulance fra Haderslev, akutbil fra Sommersted frivillige Brandværn og redningskøretøjer fra TrekantBrand station Tyrstrup samt fra Brand og Redning Sønderjylland station Moltrup til uheldsstedet. Også Politi og indsatsleder ankom til uheldsstedet med horn og blå blink.

Men der blev ikke ret meget brug for det store opbud af redningskøretøjer. Der var nemlig ingen fastklemte, og der var kun tale om et mindre uheld.

Kvinden, der kørte mod syd, var alene i bilen, slap også næsten uskadt fra den hårde medfart Efter at være tilset af ambulancefolkene kunne hun forlade stedet. Bilen fik hun dog ikke i første omgang ikke med sig. Den lå nemlig omme på siden i grøften.

Uheldet skete åbenbart i et blødt sving, hvor bilen på grund af glat føre skred over i den modsatte kørebane for at ende i grøften.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med: , ,
Del denne artikel