Viadukten i Østergade får den planlagte kunstneriske belysning.
Det skulle være ganske vist. Bevillingen til den planlagte kunstneriske belysning af jernbaneviadukten i Østergade i Vamdrup beskæres ikke – eller bortfalder – som følge af kommunens økonomiske situation. Det skriver netavisen Sebro Press.
Oplysningen er givet af Kolding Kommune og fremgår af et referat fra et møde i Vamdrup Byforum. Og på denne baggrund har byforum indgået aftale med elinstallatør B. Schrøder, som har afdeling i Vamdrup, om opsætning af belysningen.
Arbejdet skal i følge aftalen mellem Vamdrup Byforum og B. Schrøder være færdig senest 1. december. Pris 125.800 kroner, fordelt med betaling af 61.000 kroner her i 2019 og med 64.800 krone i 2020.
Det fremgår desuden af referatet, at projektet udføres således, at styreingen af belysningen under viadukten på Østergade skal kunne ske fra Vamdrup Kino.