Kolding Netavis

Kunder i Kolding Kommune får ekstra penge på pensionsopsparingen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Pqnoergaard/Dreamstime.com (Modelfoto)

PFA sender 16,5 mio. kr. videre til kunder i Kolding Kommune.

Mange borgere i Kolding Kommune, der er kunder i PFA, kan glæde sig over, at der er kommet ekstra penge ind på pensionsopsparingen. Pengene stammer fra PFA Pensions model for overskuds- og risikodeling, PFA KundeKapital, hvor kunderne i Kolding Kommune netop har fået tilskrevet i alt 16,5 mio. kr., de kan forsøde pensionstilværelsen med.

Det oplyser PFA Pension i en pressemeddelelse.

PFA Pension er baseret på et stærkt fællesskab, hvor ejerne har valgt, at det overskud, som skabes, i størst muligt omfang går videre til kunderne.

Det sker bl.a. via PFA KundeKapital, der er PFA Pensions særlige model for overskuds- og risikodeling. I 2020 har forrentningen været på 8 % af kundernes individuelle KundeKapital.

Det er de penge, der nu er rullet ind på kundernes pensionsopsparinger.

Ca. 2.700 kr. til PFA-kunder i Kolding-området

Ca. 6.100 PFA-kunder i Kolding Kommune har fået tilskrevet i alt 16,5 mio. kr. i kundekapital-forrentning for 2020, hvilket svarer til ca. 2.700 kr. i gennemsnit for disse kunder.

Samlet har kunderne i PFA Pension netop modtaget 1,7 mia. kr.

-PFA Pension blev grundlagt med formålet om at sikre kunder og deres familier et trygt og godt liv. Vi er med andre ord til for vores kunders skyld, og det er det, vi markerer med vores årlige overskuds- og risikodeling. I år overfører vi 1,7 mia. kr. til kunderne, som derved får deres pensionsopsparinger yderligere polstret, siger Allan Polack, Group CEO i PFA.

Siden 2004 har PFA Pension fordelt 17,5 mia. kr. til kunder med PFA KundeKapital.

En god polstring i en tid med corona

De ekstra penge kommer i en tid med corona, som har øget investeringsrisikoen på markederne.

I det perspektiv har KundeKapital i 2020 udgjort et trygt og stabiliserende økonomisk tilskud til pensionsopsparingen. Samtidig er den årlige overskuds- og risikodeling en god påmindelse om det tætte og forpligtende forhold, PFA har til sine kunder.

-Vi er glade for, at vi i et udfordrede år med corona igen har skabt et overskud, som vi kan fordele til vores kunder i form af ekstra forrentning af kundernes individuelle KundeKapital. Det bekræfter, at vi sammen med vores kunder står på et stærkt økonomisk fundament. Det giver en god ballast for vores fortsatte arbejde med at hjælpe kunderne med at skabe rammerne om det gode liv – både økonomisk og når det kommer til deres sundhed, boligbehov, senkarriere og ønsker til en grøn og bæredygtig nutid, slutter Allan Polack.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel