Kolding Netavis

Kultur for folket

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Så er der kultur for folket i Nicolai Gård i Kolding.

Der er cirkus, musik, naturvejledning og meget andet på programmet, når SOJA lægger vejen forbi Nicolai Gård med Kultur for folket

Vil du gerne være en del af en klovnedemo, trænger du til morgenzumba eller har du bare lyst til at opleve noget skønt cirkus og musik, så skal du komme til Kultur for folket den 29. juni i Nicolai Gård i tidsrummet 10 til 13. Bag arrangementet står SOJA i samarbejde med Nicolai Kultur.

SOJAs brugere har trænet forskellige cirkusdiscipliner og viser deres helt egen cirkusforestilling for børn i alle aldre. Derudover er der koncert med Rockbønnerne samt naturvejledning og boder.

Kultur for folket er en fejring af den folkelige kultur, hvor begrænsninger bliver til muligheder, og livsglæde er noget, vi deler med hinanden.

SOJA er den samlede betegnelse for Kolding Kommunes beskyttede beskæftigelse samt aktivitets- og læringstilbud til mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Program

• 10:00: Klovnedemo fra Det gamle posthus til Nicolai Gård
• 10:30: Velkomsttale og morgenzumba
• 11:00: Cirkusforestilling med SOJAs internationale artister
• 11:45: Koncert med Rockbønnerne
• 12:30: Naturvejledning & boder
• 13:00: Farvel & tak for i år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel