Søndag var der royalt besøg i Christiansfeld. Byens 250 års fødselsdag blev fejret.
Det er 250 år siden, at Brødremenigheden byggede Christiansfeld. I dag er det den mest velbevarede af de byer, som Brødremenigheden har bygget.
Og søndag blev 250-året fejret. Det skete med besøg af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Med buk, nejen og blomster blev kronprinsparret modtaget af borgmester Knud Erik Langhoff (C), præst i Brødremenigheden, Jørgen Bøytler og borgmesterens børnebørn.
Kronprinsparret deltog efterfølgende i en festgudstjeneste i Brødremenighedens Kirke.
Derefter går turen over kirkepladsen, der er Christiansfelds bycentrum.
I Søstrehuset viste Museum Kolding Christiansfeld deres jubilæumsudstilling. Den tager på en rejse tilbage til Christiansfeld anno 1800 som en levende og autentisk Brødremenighedsby. Jubilæumsudstillingen giver indblik i Christiansfelds byplan, arkitektur, menighedsliv og i den herrnhutiske Brødremenighed. Herefter gik Kronprinsparret til Brødremenighedens gravplads, Gudsageren og Brødremenighedens Hotel, hvor besøget sluttede.
Christiansfeld er i dag på Verdensarvslisten – UNESCO. Byen blev grundlagt i 1773 af det religiøse mindretal Herrnhutterne. Nå ja – så er Christiansfeld jo også ret kendt for sine honningkager. En tradition, der startede tilbage i 1783.
Jo, det var en rigtig god fejring af Christiansfeld og de lokale støttede op om arrangement. Flere hundrede deltog i festlighederne.
Se billederne øverst i artiklen…