Kolding Netavis

Kristian serverer salsa for sine medstuderende

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: IBA.

Kristian Hjorth Findsen elsker at danse salsa. Og han elsker at undervise i den latinamerikanske dans.

Så det er måske ikke så overraskende, at han har taget initiativ til ugentlige salsa-aftener lige i hjertet af Kolding. Målgruppen er medstuderende og andre af byens unge.

Til dagligt studerer han uddannelsen Produktionsteknolog hos IBA Erhvervsakademi Kolding, men hver torsdag aften skifter han rolle fra studerende til underviser. For så er det nemlig ham, der bestemmer dagens lektion, når der er ’Salsa & Beats’ hos Knuds Dancehall i Munkegade i Kolding.

-Jeg vil gerne have salsa, fest og andre unge, jeg kan danse med. Og så må man jo gå i gang med at arrangere noget selv, hvis det ikke findes i forvejen, smiler Kristian.

Alle kan deltage i ’Salsa & Beats’. Her er åbent for både begyndere og unge, der allerede har lidt erfaring på dansegulvet. Det er gratis for studerende. Man behøver ikke at tage en partner med når kommer, for i salsa skifter man altid skifter partner undervejs. Det er med andre ord en meget social dans, hvor det er nemt at få nye venner.

’Salsa & Beats’ begynder hver torsdag klokken 18.30. Der er opvarmning og dans i halvanden time, hvor efter Knuds Dancehall åbner for andre gæster og forlænger den cubanske klubstemning frem til midnat.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel