Navneændringen gælder Kongernes Samling på Koldinghus.
Kongernes Samling har besluttet at skifte navn til Den Kongelige Samling, som en del af en strategisk indsats for at nå ud til alle danskere.
Navneskiftet signalerer en bredere formidling af ikke kun kongernes historie, men også dronningernes, hoffets og Danmarks riges historie.
Museumsdirektør Thomas C. Thulstrup siger, at dette skift understøtter organisationens ambition om at gå fra at være en ukendt forvalter af Danmarks kongelige skatte til en fremtrædende formidler af Kongehuset og dets historie gennem museets kongelige samling.
Ny hjemmeside
Den Kongelige Samling har lanceret en ny hjemmeside for at supplere den fysiske oplevelse på de seks slotte, som museet omfatter. Målet er at formidle en bred vifte af kongelige genstande, fortællinger og historier med betydning for Danmarkshistorien, herunder den historie, som den kongelige familie skriver i vores tid.
Navneskiftet og lanceringen af den nye hjemmeside markerer en strategisk udvikling, hvor museet nu fokuserer bredt på at formidle monarkiets historie og dets betydning for Danmark, oplevet gennem enestående kongelige genstande på de seks slotte, herunder Koldinghus, Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet og Fredensborg Slot.