I påskeferien sætter Koldinghus fokus på ægget, der igennem århundreder har været en del af påskens mange traditioner.
Da Kronprins Frederik og Prins Joachim var børn indførte Prins Henrik påskeæggejagt i slotshaven ved Marselisborg i Århus. Med til æggejagten hørte, at Prins Henrik ringede med en lille klokke, der hjalp prinserne med at lokalisere æggene.
Denne tradition genopliver Koldinghus nu i påsken fra 1. til 10. april. Børnene skal gå i fodsporene på prinserne i jagten efter påskeharen, som de skal finde med hjælp fra lyden af små klokker. Når de finder påskeharen, skal de besvare spørgsmål om påskens mange traditioner. Undervejs får de udleveret små æg, som de til sidst kan veksle til et chokoladeæg, oplyser Kongernes Samling i en pressemeddelelse.
Fokus på påskens mange traditioner
Påskeaktiviteterne på Koldinghus sætter fokus på påskens mange traditioner med æg. Udover æggejagten kan man bl.a. også trille æg, løbe æggeløb, puste fjer og male sit eget påskeæg.
At male påskeæg er en meget gammel tradition, som også blev praktiseret af Leonora Christina, datter af Christian 4., da hun sad fængslet i Blåtårn fra 1663 til 1685. I Leonora Christinas selvbiografi ”Jammers Minde” beskriver hun, hvordan hun, som ellers ikke havde tilladelse til nogen form for adspredelse, fik lov at dekorere æg til påske. Bl.a. forærede hun et farvet æg bort, som hun havde ridset blomster på.
-I det historiske værksted demonstrerer vi den gamle ridseteknik, som bl.a. Leonora Christina mestrede i 1600-tallet og vi viser, hvordan man med en nål kan lave de smukkeste mønstre på kogte æg, der på forhånd er farvet med f.eks. løgskaller, siger formidler på Koldinghus Annette Herbst.
Historisk baggrund om påskeæg
• Ægget har til alle tider været en del af påsken, og folk i alle samfundslag har dekoreret æg på alle tænkelige måder. I den katolske kirkes langfaste, som varede i 40 dage op til påske, måtte man ikke spise æg. Det havde den konsekvens, at de første forårs-æg blev samlet ind uden straks at blive spist. Derfor var der rigeligt med æg, som trængte til at blive spist, når fasten sluttede påskelørdag.
• I gammel tid var det kutyme, at gårdens tjenestefolk fik en del af deres løn i form af æg til påske og dekorerede æg blev ofte givet i gave.
• Selve farvningen af æg kendes helt tilbage til 1600-årene. Den mest almindelige metode til at farve æg var at koge æggene med løgskaller, hvilket giver en smuk gyldenbrun farve. Andre planter blev som fx stenlav, rødbeder, skarntyde, kaffegrums og teblade blev også brugt.
Kilde: Kongernes Samling
