Kolding Netavis

Kommune venter med at tage stilling til huslejenedsættelse

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Slotssøbadet. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Slotssøbadets Fond får på nuværende tidspunkt ikke vished om, hvorvidt de kan få en huslejenedsættelse på 500.000 kroner.

Kolding Byråd vil vente seks måneder med at tage stilling til en ansøgning fra Slotssøbadets Fond om en huslejenedsættelse. Slotssøbadet vil have nedsat huslejen med 500.000 kroner om året og en uopsigelig lejekontrakt indtil 31. december 2035.

Svømmehallen har brug for øgede midler til renoveringer, da den har været i drift i 30 år og flere renoveringer og reparationer er påkrævet. Slotssøbadets ledelse har tidligere påpeget, at de stigende udgifter til renoveringer påvirker svømmehallens økonomi negativt, skriver jv.dk.

Behov for reparationer skal belyses

Økonomi- og strategiudvalget ønsker dog først at få belyst behovet for reparationer mere præcist, så de er sikre på, at behovet er så stort, som ledelsen i svømmehallen påpeger. Derfor vil byrådet tage stilling til ansøgningen ved efterårets budgetforhandlinger i 2025.

Borgmester Knud Erik Langhoff er overrasket over det pludseligt opståede behov for reparationer i svømmehallen og ønsker at have klart besked om behovet og få uvildige personer til at vurdere det.

Der foreligger allerede en udbedringsrapport og handleplan, som Slotssøbadet for et år siden havde Tegnestuen Mejeriet til at udarbejde. En plan, som man i Kolding Kommune, ikke har været opmærksom på fandtes. Den vides bringes nu videre i systemet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel