Kolding Netavis

Kom til “Tænd et lys”-ceremoni på Koldinghus

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Koldinghus
Her er det fra arrangementet i 2021. Foto. BlumePress (Arkivfoto)

Koldinghus vil være vært for en “Tænd et Lys”-ceremoni på lørdag.

Det sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Kolding, Stafet for Livet Kolding, og Kongernes Samling Koldinghus, som en del af Knæk Cancer-ugen.

Hele denne uge vil Koldinghus være oplyst med rødt lys som symbol på støtte til kræftsagen.

Lysceremonien er dedikeret til støtte for dem, der er ramt af kræft samt til minde om dem, vi har mistet. Ceremonien finder sted lørdag den 26. oktober klokken 20.30 i Ruinsalen på Koldinghus og forventes at vare cirka 25 minutter.

Fra klokken 17-20 vil der være mulighed for at købe en lyspose, som man kan dekorere eller skrive en personlig hilsen på. Salgets indtægter vil ubeskåret gå til forskning, forebyggelse og behandling af kræft.

Under ceremonien vil alle lysposerne blive arrangeret i Knæk Cancer-logoets karakteristiske blomsterformation i Ruinsalen. Stadsarkivar Lene Wul vil holde en tale, og Mandhatten.dk vil give koncert. Aftenen vil blive afsluttet med et minuts stilhed til eftertanke og minde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel