Kolding Netavis

Kom til mad, samvær og sang

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Solong. Pressefoto.

Sanggruppen Solong inviterer til en festlig aften med mad, samvær og sang i Parkhallen.

Den populære sanggruppe Solong fra Kolding er igen klar til at byde velkommen til en aften fuld af god mad, hyggeligt samvær og dejlige sange. Denne gang finder arrangementet, med titlen “Syng-dig-glad 2024”, sted i Parkhallen i Kolding lørdag den 9. november.

Solong har skabt en tradition med at invitere til aftenen, hvor velkendte og elskede melodier synges, og der skabes en stemning, der spreder smil og glæde. Repertoiret spænder vidt fra Kim Larsens “Dagen før” til Andreas Odbjergs “I morgen er der også en dag”.

Interessen for Sanggruppen Solong er stor. Der er allerede mange bookinger for 2025, hvilket betyder, at de ofte må afvise arrangører.

Plads til alle

Uanset om du er 30 eller 70 år, er der plads til dig og din sangstemme. Det vigtigste er ikke at synge perfekt, men at have det sjovt og nyde musikken i fællesskab med de andre gæster, fortæller korets formand og leder, Poul Erik Hansen.

Billetsalget er allerede startet hos Rita Skak (2294 9563). Med den sædvanlige efterspørgsel til “Syng-dig-glad”-aftenerne er det forventet, at billetterne bliver revet væk. Billetprisen er 245 kroner, og for dette beløb får gæsterne en perlerække af dejlige sange fra forskellige årtier, to retter mad, kaffe, småkager og underholdning. Billetter kan også købes på Billetten.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel