Kolding Netavis

Kom til “Lystfiskeriets dag”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Lystfiskeriets dag foregår i år ved Slotssøen i Kolding. Pressefoto.

Kolding Sportsfiskerforening arrangerer Lystfiskeriets dag i Slotssøen for børn og unge under 18 år.

Slotssøen i Kolding danner i år rammen om “Lystfiskeriets dag”.

Unge under 18 år vil få mulighed for at prøve fiskeri i Slotssøen under kyndig vejledning af foreningens juniorledere.

Kolding Sportsfiskerforening har lånestænger, som de kan stille til rådighed.

Årsagen til, at Lystfiskeriets dag i år arrangeres i Slotssøen er, at der er en god mulighed for at komme i kontakt med unge i Kolding-området, som vil kunne have interesse i at prøve glæden ved at få en fisk på krogen.

Der er gode mulighed for at fange gedder, aborre, skaller og karper. Deltagerne vil stå på den flisebelagte plads skråt over for biblioteket og her foregår også tilmeldingen af de deltagende børn og unge.

Kolding Sportsfiskerforening kan være behjælpelige med kroge, propper og lidt til at komme på krogen.

Der uddeles ligeldes materiale om Kolding Sportsfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskerforeningen har en stor juniorafdeling med ca. 50 juniorer.

Indmeldelse skal ske på selve dagen på Kolding Sportsfiskerforenings hjemmeside.

“Lystfiskeriets dag” foregår lørdag den 13. maj fra klokken 10-15.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel