Du kan være med til en festlig aften med et juletwist på det traditionelle bingospil.
Tallene på bingopladerne er byttet ud med sangtitler på julemusik, og når en sang bliver trukket, skal den spilles. Den, der først har pladen fuld af julesange, vinder!
Musiker Antonia Mrsic spiller og synger nogle af sangene, og resten bliver fremført på kreative måder.
Der spilles 1 række, 2 rækker og fuld plade, og der vil være præmier til alle tre vindere.
Julemusikbingo foregår den 8. december klokken 19-20.30 i salene på Kolding Bibliotek. Det koster 30 kroner at være med, og der følger 3 bingoplader med i billetten. Du kan købe billet på biblioteket eller på www.koldingbib.dk.