Rundvisning, foredrag og middag med Jagtkaptajnen for Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus.
På lørdag 7. oktober klokken 16 åbner Kongernes Samling Koldinghus dørene for et helt særligt arrangement: “Til Bords med Kaptajnen for Kongeskibet”.
Her kan man høre Jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp fortælle om det daglige liv ombord på skibet, skibets rolle i det danske monarki og hvad det indebærer at være kaptajn, når den kongelige familie er ombord.
Foredraget vil være fyldt med underholdende og personlige anekdoter fra hans oplevelser på Dannebrog. Dronningens Håndbibliotekar, Mikael Bøgh Rasmussen, vil desuden fortælle om Kongeskibets historie.
I forbindelse med arrangementet vil der være en rundvisning i museets aktuelle udstilling ”Kongeskibet Dannebrog”. Her vil gæsterne møde forskellige aktører, der spiller besætningsmedlemmer, som vil bringe skibets 90 år lange historie til live.
Arrangementet afsluttes med skipperlabskovs og vin fra Châteax de Cayx, der ofte bliver drukket til middage ombord på Dannebrog. Personalet fra Madkælderen vil introducere vinen, og Jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp vil deltage i middagen og dele flere historier fra sit liv på havet.
Billetter kan købes her.
Program
• 16.00-16.45 Velkomst ved daglig leder på Koldinghus Edel Clausen og besøg i udstillingen
• 16.45-17.00 Foredrag med Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen
• 17.00-17.30 Foredrag med Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp
• 17.30-18.30 Middag: Skipperlabskovs og vin fra Château de Cayx