Nu er el-busserne indviet i Kolding.
Diesel-busserne er nu fortid i Kolding – næsten da. Torsdag blev byens nye el-busser nemlig indviet. Og hovedparten af diesel-busserne er skiftet ud med el-busser.
Kolding Kommune står til at spare omkring syv millioner kroner pr. år i de 10 år, som kontrakterne løber, fordi den dyrere indkøbspris på el-busserne opvejes af de lave driftsomkostninger.
Busserne kommer fra Holland og er lavet af virksomheden Ebusco, og de kan med deres 423 kWh store batteripakke køre 275 – 300 km på en fuld opladning. Man satser på, at busserne kan køre en hel dag.
Indvielsen fandt sted i det nye busdepot på Platinvej.
Se billederne fra indvielsen øverst i artiklen…