Søndag var Koldinghus åbent for alle og man kunne følge tronskiftet direkte på storskærm.
Koldinghus har søndagen igennem været proppet af mennesker. Især livesendingen af tronskiftet fra Christiansborg, hvor Kong Frederik blev udråbt som konge, trak mange til. Både Riddersalen og Kirkesalen var fyldt til sidste plads. Og i dagens anledning fik de besøgende bobler.
Koldinghus var også pyntet i dagens anledning med en stor krone på springvandet Fortuna i Slotsgården.
Og der var også workshop for børn, hvor de kunne lave deres egne kroner.
Museets mange frivillige var klædt ud i renæssancedragter. Og de besøgende kunne også se Koldinghus’ udstillinger.
Koldinghus åbnede dørene til fejringen af tronskiftet søndag formiddag klokken 10. Hele dagen har slottet været godt besøgt. Og dørene lukkes klokken 17.
Det anslås, at der dagen igennem har været op mod 2.000 gæster.
Se billederne øverst i artiklen…