Kolding Netavis

Koldinghus slukker lyset fra i aften

Koldinghus slukker allerede fra i aften lyset, for at spare på energien. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Der skal spares på energien. Det har fået Koldinghus til, at tage en række initiaver i brug fra allerede torsdag aften.

I forlængelse af regeringens pressemøde har Kongernes Samling netop besluttet, at projektørerne på Koldinghus slukkes om aftenen og om natten, ligesom lysene i tårnværelserne i Kæmpetårnet også bliver det.

Det samme bliver lyset på splitflaget på toppen af kæmpetårnet, hvilket betyder at splitflaget tages ned, når Koldinghus lukker museet klokken 17 og rejses igen, når der åbnes.

-Energiprisen synes i fri flugt og en decideret energiforsyningskrise er en mulighed. Vi må derfor som organisation naturligvis følge myndighedernes anbefalinger, ligesom vi også må gøre vores til at spare på energien og dermed varme- og elregningerne, fortæller museumsdirektør Thomas C. Thulstrup i en pressemeddelelse.

Tagget med: ,
Del denne artikel