Koldingbibliotekerne har åbent online og over telefon

Søndag 24. Januar 2021 06:01 229
Pressefoto. Pressefoto.

Under den delvise nedlukning kan du stadig finde inspiration til læsningen og hjælp til din opgave. Du kan blandt andet ringe til en bibliotekar og få anbefalinger online.

En bibliotekar sidder klar ved telefonen på 7979 1100 på hverdage klokken 10-15, hvis du har spørgsmål eller vil have idéer til den helt rigtige bog til dig.

Du kan få inspiration online til både læsning, filmaftener og brætspil med familien. Personalet formidler gode oplevelser til børn og voksne på koldingbib.dk, Facebook og Instagram.

Hjælp til de studerende

Du kan også få hjælp til informationssøgning til din opgave. Gennem tilbuddet Book en bibliotekar kan du lave en aftale med en bibliotekar, der hjælper dig over telefonen. Du laver aftalen ved at udfylde en kontaktformular på hjemmesiden eller ved at ringe på bibliotekets telefon.

Begrænset åbent for aflevering og afhentning

Ved at benytte bibliotekets take away-ordning kan du afhente materialer til din opgave eller til fritidslæsningen, hvis du reserverer det hjemmefra. Når du får besked om, at materialet er klar til dig, kan du hente det.

Alle bibliotekerne i Kolding, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov har begrænset åbent for take away. Derudover er biblioteksrummene lukkede. Se åbningstiderne og læs mere om forholdene under den delvise nedlukning på koldingbib.dk.