Torsdag, 17. oktober 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Lørdag, 08 december 2018
Lørdag, 08 december 2018 10:15

Sådan steger du en perfekt juleand

Juleaften står den på and i mange danske hjem, og her får du den bedste opskrift og gode tips til, hvordan du steger anden helt perfekt.

For det første skal du ikke købe ænder på under tre kilo. Der er så meget skrog og ben i en and, at der bliver for lidt kød tilbage, hvis anden er under de tre kilo, skriver Madensverden.dk.

Køber du en frossen and, og det kan være glimrende, skal du huske at tø den op i god tid. I køleskabet kan det tage op til to døgn, måske endda længere. Så vær opmærksom på det, så du ikke kommer til at putte en halvfrossen and i ovnen juleaftensdag.

Det anbefales, at stege anden ved 160 graders almindelig varme, for det giver det bedste resultat.

Stegetiden afhænger selvfølgelig af hvor stor anden er, men en and på tre kilo skal have cirka tre timer ved 160 grader. En tommelfingerregel er, at stegetiden er cirka en time pr. kilo and.

Klargøring af anden

En and skal klargøres for at få det bedste resultat. Ofte er der en pose med blandt andet indmad inde i anden, og den skal tages. Den bruges til at lave andesovs med. Gumpen på anden skæres fra, hvorefter du fylder anden med svesker, æblebåde og gerne også appelsinbåde.

Luk anden med en kødnål, og salt den udvendigt med et par spiseskefulde salt. Sørg for at få saltet hele vejen rundt.

Læg anden på en rist i en bradepande og hæld lidt vand i bunden. I bunden af fadet lægger du også et par grofthakkede gulerødder og løg.

Læg nu også indmaden i bradepanden, og du kan i øvrigt med fordel også skære det yderste led af vingerne, og komme dem med i fadet.

Hæld 5 deciliter vand ved.

Stegning af and

Bradepanden med anden sættes nu ind i en forvarmet ovn ved 160 grader over- og undervarme, og her skal den have cirka tre timer. Altså afhængig af hvor stor anden er.

Undervejs skal du lige holde øje med at væden i bradepanden ikke koger tør, for den skal du bruge til din andesovs. Og ellers er det blot at nyde duften af andesteg i køkkenet.

Der er flere måder at tjekke om anden er gennemstegt. Du kan enten måle kernetemperaturen med et stegetermometer, og her skal den være på 75 grader. Du kan også blot vrikke et af andelårene forsigtigt, og hvis det falder fra anden, så er andestegen perfekt.

Er skindet ikke helt sprødt, kan du give anden nogle minutter under ovnens grill til sidst.

Andesovs

Den færdigstegte and skal hvile på et skærebræt i 15 minutter inden udskæring, og imens laver du sovsen.

Sigt skyen over i en lille gryde, og kog den op. Jævn med lidt Maizena, der er rørt ud i en smule koldt vand. Tilsæt eventuelt også lidt fløde. Smag til med salt og peber.

Du kan se flere opskrifter og gode tips på Madensverden.dk , hvor du også kan se hvordan du laver brunede kartofler og meget andet til juleaften.

Udgivet i Syddanmark
Lørdag, 08 december 2018 09:44

Politikerne vil stoppe chauffør-camping

Samtlige partier er blevet enige om at stoppe ulovlig parkering af lastbiler i Kolding Kommune. Aftalen indeholder blandt andet øget kontrol med ulovlig lastbilparkering og faciliteter hos vognmændene.

Sagen med chauffør slum-lejren i Padborg og et voksende problem med overnattende lastbiler i blandt andet Koldings industrikvarterer har nu fået politikerne i Kolding Kommune samlet at trække i nødbremsen, oplyser SF Kolding i en pressemeddelelse.

Målet er ordnede forhold for lastbilchaufførerne og fair konkurrence for de vognmænd, som vil drive en hæderlig forretning. Derfor skal der blandt andet mere fokus på eventuelle brud på lokalplanbestemmelser- og tilladelser i forhold til overnatning i industriområder.

Det betyder kort sagt, at der skal mere kontrol på området – og det skal bl.a. ske i samarbejde med nabokommunerne, politiet og andre myndigheder, så uhæderlige vognmænd ikke får mulighed for det samme i omkringliggende kommuner.

- Aftalen skal ses som et klart politisk signal til vognmandsbranchen- Det kan nærmest ikke blive et større politisk vink med en vognstang end det vi sender ud til branchen her, siger medlem af Teknik og Klimaudvalgets Hans Holmer fra SF.

Aftalen skal også være med til at skabe lokale rammer for at chaufførernes lange hvil (45 timer) kan afholdes udenfor lastbilerne, senest ved ikrafttræden af EU's netop aftalte vejpakke juli 2020.

- Der foregår masser af ulovlige hvil overalt i kommunen lige nu. Chaufførerne må ikke overnatte i deres lastbiler under det lange hvil, men det gør de i stor stil. Politiet gør ikke noget for at håndhæve lovgivningen, og jeg er tilfreds med, at kommunen nu vil sætte sig i spidsen for en indsats. Slumliv og dårlige arbejdsforhold er nemlig svært for ordentlige firmaer at konkurrere med, forklarer folketingskandidat og byrådsmedlem, Karina Lorentzen, SF.

Forventningen er, at kontrolindsatsen øges, så der kan skabes nogle ordentlige rammer for chaufførerne. Derfor vil kommunen indgå et i samarbejde med relevante parter for at få bygget et transportcenter. Her er der også lagt op til at aktøren ikke bør have interesse i lokale vognmandsselskaber.

Udgivet i Politik
Lørdag, 08 december 2018 08:59

Ungeindsats der rykker

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), medlem af arbejdsmarkedsudvalget, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

I arbejdsmarkedsudvalget var vi torsdag d. 6 december, på ”træningsbanen”. I Kolding arbejder vi ud fra et styringsprincip, der hedder ”Borgerens centrum”, et princip der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker for fremtiden. Torsdag talte vi også ”den unges centrum”, og vi kiggede på hvordan ungeindsatsen gribes an i dag, hvor vi blandt andet har ansat 6 talentudviklere til at højne de unges selvværd og lyst til læring. Relationsarbejde er vigtigt og i min verden, burde vi lade UU og de andre fagpersoner omkring de unge i Kolding kommune få de friere rammer, så der kan koordinere mere på tværs.

Efter en tur på træningsbanen, der var fyldt med indsigter fra det virkelige liv, står det lysende klart, at der i langt større grad er brug for stærke medarbejdere, der er gode både til det faglige og det relationelle.

Vi skal understøtte de unges menneskers udvikling og ikke klientgøre dem.

Derfor mener jeg at det er knusende nødvendigt at den kommunale ungeindsats bliver en selvstændig enhed med uddannelsesvejledning og den enkeltes behov i centrum, som der lægges op til i FGU lovgivningen. De unge mennesker skal ikke ind på en beskæftigelsesforvaltning for at få uddannelsesvejledning eller ind på lokalpsykiatrien for at få støtte.

Derfor en velmenende opfordring fra Faglæreren, studenten og kloakmesteren; Når ungeindsatsen nytænkes, så tænk på den unges uddannelse – og fremtid.

Udgivet i Læserbreve
Lørdag, 08 december 2018 08:57

Begge parter har et ansvar

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Lokaldemokratiudvalget har netop, i enighed, besluttet at opsætte en container. Den er til brug for den gruppe unge i Christiansfeld, der ikke føler noget tilhørsforhold, til de tilbud der ellers er i området.

Containeren opstilles på “ tennisbanen” og det er måske også et udmærket sted, lidt på kanten af byen. Men, som jeg ser det, kræver det dog en indsats fra kommunens side, med at få bragt området omkring “tennisbanen” op på en standard, så det giver et signal til de ung, at vi VIL dem. Til gengæld skal der også tages ansvar fra deres side, i fremtiden.

Så min kommentar har været: få ryddet op i moradset. Så vi alle kan være området bekendt, da det er indgangen til et naturområde med gennemløb af Taps Å, og tidligere har været et yndet sted til en travetur.

Udgivet i Læserbreve

Banedanmark vil bestemme, men vil hverken have besvær eller udgifter på udsmykningen af viadukten.

Viadukten i Østergade i Vamdrup indgår i planer om kunstnerisk udsmykning. Efter et møde står det dog nu klart, at Banedanmark hverken vil have besvær eller udgifter i forbindelse med udsmykningen. Men Banedanmark forbeholder sig retten til at bestemme, skriver netavisen Sebro Press.

Banedanmark gjorde det også ifølge Helge Paulin det på mødet klart, at der bliver ingen belysning i viadukten uden godkendelse af dem.

Det er i hvert fald sådan de seneste officielle udtalelser til pressen i sagen fra formanden for Vamdrup Byforum, Helge Paulin, kan tolkes.

Men det skulle ikke betyde, at lysplanen opgives. Tværtimod. Der er allerede indkaldt til nyt møde igen 13. december. Og denne gang ved viadukten med deltagelse af arkitekt og el-installatør med flere. Det sker for også at komme rundt om de praktiske ting, lyder det videre fra formanden for byforum, Helge Paulin. Udgangspunktet er en lysinstallation, der lavet på en lignende viadukt i Bramming.

Banedanmarks holdning til lysplanerne i Vamdrup betyder, at kommer der en belysning, så kommer Kolding Kommune alene til at stå som ansvarlig for lyset. Pengene til belysninger mener Helge Paulin kan søges hos Kolding Kommunes pulje for ”Kunst i det offentlige rum.

Udgivet i Vamdrup
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31