Onsdag, 22. maj 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding
Fredag, 12 April 2019 23:45

Her er vinderen af X Factor 2019

Fredag aften kårede seerne vinderen af X Factor 2019.

X Factors første sæson på TV2 sluttede fredag aften med en overraskelse. Det blev nemlig ikke Ankerstjernes solist under 23 år, Benjamin, der var spået til at vinde slaget, som løb med sejren i X Factor 2019.

Det blev derimod Thomas Blachmans solist over 23 år, Kristian Kjærlund fra Horsens, som seerne stemte til tops i årets X Factor. Det blev faktisk en overbevisende sejr, viser tal fra afstemningen, som TV2 har afsløret. Kristian Kjærlund fik 54,3 procent af seernes stemmer. Benjamin Rosenbohm fik 45,7 procent.

Kristian Kjærlund så noget overrasket ud, da han blev råbt op som vinder af X Factor 2019 - han var også helt paf, da vært Sofie Linde ville have en kommentar om sejren.

Dommer Thomas Blachman var ovenud lykkelig over sejren for andet år i træk. Han vandt nemlig også DRs sidste sæson, inden programmet skulle køre videre på TV2. Det skete med gruppen Place on Earth.

X Factor-finalen blev overværet af omkring 3.200 tilskuere i Forum Horsens. Seertallene kendes endnu ikke.

Se billederne længere nede på siden...

Udgivet i Kendte

Nu kan du få en gratis høreprøve på Vonsild Apotek.

Der er lange ventelister i det offentlige system, hvis du skal have foretaget en høreprøve.

Derfor tilbyder Vonsild Apotek - i samarbejde med Din Hørespecialist i Kolding - en gratis og uforpligtende høreprøve den 25. april, oplyser Vonsild Apotek.

Spring ventelisten over

I øjeblikket går der 39 uger, før borgere med høreproblemer kan komme til undersøgelse med henblik på behandling med høreapparat på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg. Hvis man i stedet vælger at blive undersøgt på en privat høreklinik, kan man springe ventelisten over og komme i gang med behandling med høreapparat med det samme og stadig være berettiget til et offentligt tilskud, der dækker udgifterne.

Ifølge Muzhgan Imami, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Kolding, vælger mange stadig at vente i månedsvis på det offentlige tilbud, fordi de antager, at private klinikker er dyrere, og de er bange for, at de selv skal have mange penge op af lommerne for at få høreapparat. Sådan forholder det sig dog ikke, oplyser hørespecialisten.

Kvit og frit-forløb

For borgere der ønsker høreapparater uden at betale, har Din Hørespecialist sammensat et særligt prøveforløb, hvor man udelukkende prøver høreapparater fuldt dækket af tilskuddet fra det offentlige. På den måde kan man på forhånd trygt frabede sig at prøve høreapparater, som koster penge. I stedet vil hørespecialisterne give borgerne det bedst mulige inden for tilskuddets beløbsgrænse. Når man har valgt sit gratis høreapparat, medfølger fire års fri behandling uden ventetid på eventuel efterjustering af høreapparatet.

I forbindelse med den gratis høreprøve på Vonsild Apotek kan man høre mere om det særlige prøveforløb.

Hvis høretesten på apoteket viser tegn på høretab, tilbyder Din Hørespecialist en udførlig høreundersøgelse. Her kan man efter ønske vælge prøveforløbet udelukkende med høreapparater, der er 100 procent dækket af det offentlige tilskud.

Den gratis høreprøve finder sted torsdag den 25. april mellem klokken 9 og 15 på Vonsild Apotek. Arrangementet er gratis og uforpligtende.

Udgivet i Vonsild
Fredag, 12 April 2019 15:42

Systemet sejrer over folkesundheden

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mariavej 9 6091 Bjert.

Det er min påstand at systemet sejre over folkesundheden og øger ventelisternes længde.

Med overskriften i JV 09.04.2019 ”Speciallæger vil gerne arbejde mere for at nedbringe ventelisterne” in mente, er det for mig noget der er helt galt, når speciallæger gerne vil yde en ekstra indsats, for folkesundheden, og for at nedsætte ventetiden på behandling, men at antallet af regionernes ydernumre, lægger en begrænsning for ønsket.

At læger med en højt betalt uddannelse skal tvinges til udlandet for at virke på sit felt, når der er lange ventelister i Danmark er helt ude i hampen, og det skal der ændres på.

Med den nuværende prioritering er der virkelig tale om at systemet sejrer over folkesundheden.

Systemet er opdelt i heltids og deltidsydernumre. Det fremgår af artiklen 09.04., at der er ca. 130 deltidsydernumre rundt omkring i landet der kan konverteres til fuldtidsnumre, men det kræver velvilje hos regionerne til ændre på det.

Jeg kan kun opfordre til at det ændres, at mennesket og folkesundheden kommer før systemet, til at lade den sunde fornuft sejre så vi danskere får højere service højere velvære og et bedre liv.

Jeg vil arbejde for at mennesket altid komme før systemet, jeg vil kæmpe for flere heltids ydernumre så flere speciallæger kan komme i arbejde til gavn for danske patienter.

Udgivet i Læserbreve
Fredag, 12 April 2019 04:09

Nyt kommunalt lån til Arena Syd

Arena Syd får nyt kommunalt lån.

Den selvejende Institution, Arena Syd i Vamdrup, har fået Kolding Kommunes ja til fortsat at kunne modtage et rente- og afdragsfrit lån på en million kroner årligt - også i årene 2020, 2021 og 2022, som tilskud til den ordinære drift. Det er sket mod udstedelse af et gældsbrev til kommen, som garanti, skriver netavisen Sebro Press.

Sagen har været behandlet på et møde 9. april i Fritids- og Idrætsudvalget. Arena Syd har i forbindelse med ansøgningen om lånet oplyst, at det skal ses med baggrund i, at institutionens økonomiske situation ikke har ændret sig, og at det derfor stadig er behov for yderligere driftsmidler.

Lånet opføres på kommunens konto for langfristede udlån og tilgodehavender. Og sagen har under behandlingen, efter det oplyste, ikke givet anledning til kommentarer.

Udgivet i Vamdrup
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Maj 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31