Onsdag, 13. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Fagforenings FOAs havde, bl.a. på sin hjemmeside, lavet en oplistning over kommuner, som spare på det såkaldte klippekort, til de der får hjemmehjælp og bor på et plejehjem.

Klippekort kan bruges til noget borgeren gerne vil. Det kan være højtlæsning, en gåtur, indkøb og meget andet. Man har et klip hver uge og kan også spare klip op og så bruge dem, hvis man gerne vil noget som tager længere tid.

Ved en fejl havde de også nævnt Kolding Kommune, som en af de kommuner der fjerner klippekortet. Det gør vi under ingen omstændigheder og FOA skyndte sig også, at lave en ændring til artiklen.

Desværre havde nyheden allerede spredt sig og det har desværre gjort mange mennesker kede af det. Men lad mig understrege, at ordning fortsætter og man kan roligt glæde sig til, at bruge næste klip.

Udgivet i Læserbreve
Onsdag, 09 oktober 2019 18:43

Vi tager ansvar for socialområderne

Læserbrev af Trille Nikolajsen (V), byrådsmedlem, Spurvevej 8, 6040 Egtved og Elvis Comic (S), byrådsmedlem, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Det er altid sjovere at give gaver og sætte nye initiativer i gang. Det er når der skal spares og lukkes, det er svært og vi skal vise at vi tager ansvar.

Kolding kommune er udfordret på økonomien og som byrådsmedlem er det vores ansvar at få det rettet op. Ansvarlige politikere skal i den kommende tid, stå sammen om at løse den store udfordring. Det kræver at opstramninger og besparelser og der skal tages svære beslutninger.

21 af byrådets 25 medlemmer står bag 1. behandling af budgettet. Et budget som skal være med til at rette op på økonomien. Det er svært at spare på børn, udsatte og handicappede - Særligt når man sidder i byrådet med en mission om at kæmpe for de mest udsatte borgere i Kolding kommune. Men det gøres ved at tage ansvar - og ikke ved bare at lukke øjnene og håbe det går over.

Nogen byrådsmedlemmer har valgt stemme imod og at stå uden for forhandlingerne. Det betyder at man ikke har indflydelse på hvordan udfordringerne løses. Men vi når længst ved at stå sammen om at løse udfordringerne. Derfor håber vi at SF og Enhedslisten vil genoverveje og gå konstruktiv ind i opgaven, og hjælpe med at løse udfordringen. Meld jer ind i fællesskabet og vær med til at finde løsninger. Løb ikke fra ansvaret.

Udgivet i Læserbreve

Udenlandske vognmænd blev taget i manipulation. Det udløste store bøder.

Det kostede to udenlandske vognmænd dyrt, da Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi standsede to lastbiler ved Kolding tirsdag.

Da personale fra Tungvognscenter Syd kontrollerede de to lastbiler, viste de tekniske undersøgelser, at der var blevet manipuleret med de to lastbilers forureningsbegrænsede udstyr. Det udløste bøder til de to vognmænd på tilsammen cirka 60.000 kroner for manipulation. Derudover skal de to lastbiler forbi et værksted for at blive lovliggjort, inden de må køre videre. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Begge vognmænd har erkendt sigtelserne og betalt bøderne. Tilbage står nu den bekostelige lovliggørelse af begge lastbiler.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 09 oktober 2019 05:12

Vamdrup opgiver selv at fremstille varmen

Vamdrup skal have varme fra TVIS via Lunderskov.

Vamdrup Fjernvarmeværk lukker snart ned for selv at fremstille varme. Fremover skal byens mange fjernvarmebrugere have varmen fra det fælles kommunale selskab, TVIS. Og det skal ske via en ny transmissionsledning fra et punkt i Lunderskov, hvortil TVIS i forvejen leverer fjernvarme, skriver netavisen Sebro Press.

Årsagen til at Vamdrup Fjernvarme nu opgiver selv at fremstille varmen, hænger sammen med, at den tidligere regering fjernede et tilskud til gasfyrede kraftvarmeværker, og det medfører en ret markant stigning i varmeprisen fra det lokale varmeværk, som fyrer med naturgas.

Den nye ledning fra Lunderskov bliver på 7,8 kilometer. Det er planen, at den skal gå fra et punkt på fjernvarmenettet i Lunderskov, og direkte frem til Vamdrup Fjernvarmeværk på Nygade og derfra skal varmen distribueres ud i det lokale net. Akkurat som sker i dag. Det fremgår af projektet, at TVIS etablerer ledning og pumpestation med videre, og skal også stå for vedligeholdelsen, mens Vamdrup Fjernvarme bliver ansvarlig for anlægget.

Vamdrup Fjernvarmeværk har i dag et varmebehov på 36.000 MWh. Heraf leverer Rockwool ca. 10.000 MWh fra overskudsvarme og resten produceres på værket med naturgas som kilde. Aftalen med Rockwool bibeholdes.

Fjernvarmen fra TVIS er miljøvenlig. Den er primært baseret på overskudsvarme fra Shell, Energnist og Skærbækværket, der alle fyrer med flis.

Udgivet i Vamdrup

Klubben har fået godt 34.000 kr. fra DIF og DGIs foreningspulje.

Med et tilskud på 34.100kr. fra DIF og DGIs foreningspulje kan Kolding Orienterings Klub (KOK) fastholde den øgede interesse for sporten og hjælpe nye medlemmer. Som så meget andet sportsudstyr er orienteringssportens også dyr, så det kan være en stor udskrivning. Derfor vil KOK nu kunne tilbyde en ”start-låne-pakke-ordning” til nye medlemmer.

For pengene fra foreningspuljen har KOK købt kompas, SI-brikker(tidtagningssystem), definitionsholdere, lup, postenheder til træning og projektor til kortgennemgang.

- Vi har i forbindelse med igangsætningen af begyndertræning sendt klubmedlemmer på kursus for at opnå bedre kompetencer til at modtage og fastholde begynderne. Det har de seneste fire måneder bevirket, at vi har kunnet mærke en fremgang i medlemstallet i en bred aldersgruppe. Nu kommer den vigtige fase, hvor løberne skal stå på egne ben og dermed ikke har instruktørens materiel at låne. Derfor er det af stor betydning med ”start-låne-pakken”, siger formanden for Kolding Orienteringsklub, Tina Blach Laursen.

Formanden siger videre, at takket være pengene fra foreningspuljen, kan klubben give nye medlemmer en følelse af, at de er velkomne ved, at de kan låne udstyret, indtil de selv er helt sikre på, at orienteringsløb lige er dem, og at de derfor vil investere i eget materiel. Det skulle gerne resultere i en fastholdelse af nye medlemmer.

Via infofoldere om orienteringsløb, samt en større fokus på at bruge facebook, vil klubben forsøge at tiltrække flere nye medlemmer. Samtidig har den i forbindelse med andre tiltag som Night-trail og træning for hele familien lavet et rigtigt godt netværk, som ligeledes benyttes til at hverve flere medlemmer.

Udgivet i Kolding

Selvom Christiansfeld har en 246 år lang historie, og Brødremenigheden endnu længere, forklarer den nye tegnede film ”Historien om Brødremenigheden – kort fortalt” det hele – eller i hvert fald det meste - på under 7 minutter.

Filmen har været længe undervejs, men den er nu klar til at formidle Brødremenighedens historie – kort fortalt, som titlen lyder. Det er Christiansfeld Centret, som er Christiansfelds formidlings- og videnscenter samt turistinformation, der har fået filmen produceret. Filmen er illustreret og indtalt på tre sprog: Dansk, Tysk og Engelsk.

- Christiansfeld og Brødremenigheden har en spændende historie, der rækker langt tilbage. I Christiansfeld Centret er vores fornemmeste opgave at formidle denne historie til besøgende fra nær og fjern. Vi udbyder guidede ture, laver udstillinger og aktiviteter, og jeg er sikker på at filmen her, vil være med til at give flere mennesker et indblik i byens og Brødremenighedens historie, fortæller Birgitte Lamp, UNESCO Site Manager og leder af Christiansfeld Centret, i en pressemeddelelse.

Over 600 års historie

Filmen starter i 1400-tallet og viser kort og præcist hvad, der gik forud for Brødremenigheden samt hvordan Christiansfeld opstod. Dermed tager filmen os med på en rejse gennem 600 års historie om kirker, konger, oprør, forfølgelse, fællesskab og etableringen af en idealby – Christiansfeld, som siden 2015 har været på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Filmen vil være at finde på touch-skærmen i Christiansfeld Centrets udstilling samt på hjemmesiden og sociale medier. Desuden vil den blive brugt i skoleforløb og andre formidlingssammenhænge.

Udgivet i Christiansfeld

Alle borgere i Kolding får nu mulighed for at komme ensomheden til livs. Kolding Kommune stiller en platform til rådighed, der skal gøre det nemmere at få bugt med følelsen af at være alene.

Det nye tilbud, der hedder Online Befriender, gør det muligt at danne flere sociale kontakter gennem personlige videoopkald, hvor man får mulighed for at snakke om ens interesser.

Platformen Online Befriender er for dem, der gerne vil have flere kontakter, relationer og meningsfulde samtaler - enten som bruger - eller som frivillig der vil dele ud af sit overskud.

- Jeg er glad for at Kolding Kommune nu har et tilbud, hvor borgerne kan få hjælp til at tale med andre, lige præcis når behovet opstår, uafhængig af tid og sted. Det er ikke alle, der er i en situation, hvor familie, venner eller andre former for netværk, lige kan være til stede. Vi tror på at alle mennesker har behov for kontakt og fællesskab med andre mennesker og her er kommunen ikke hele svaret, fortæller Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

Online Befriender arbejder landsdækkende mod kampen om ensomhed, både forebyggende, men forsker også i ensomhed og følelsen af at være alene. Det er et arbejde som en kommune umuligt kan løse alene. Derfor er håbet i Kolding Kommune også, at alle vil være med til at sprede budskabet ud til borgere, så der gøres brug at online befriender.

Hvis man vil være bruger eller frivillig så sender man bare en mail til følgende adresser og får herefter en kode så man er klar til at oprette en profil.

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30