Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Kolding
torsdag, 15 november 2018 16:45

Samarbejde med mening

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), medlem af Teknik- og Klimaudvalget, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

På Slusebakken i Hejlsminde, vil beboerne gerne undgå de forbifarende fodgængere, der vælger den mere sikre vej tæt forbi deres ejendomme,fremfor at gå langs den meget befærdede vej Hejlsmindebakken.

Derfor har kommunen sammen med lodsejer nu sørget for, at der til alles bedste, bliver etableret et fortov langs Hejlsmindebakken, og en del af Slusebakken bliver nedlagt som offentlig vej, så borgerne på vejen kan nyde privatlivets fred, også i godt vejr.

Se det er godt samarbejde mellem borgerne, forvaltningen, og hele Teknik- og Klimaudvalget.

Udgivet i Læserbreve
torsdag, 15 november 2018 16:40

Premiere på magisk julebelysning

Den 23. november klokken 17 – midt under Black Friday – bliver der god grund til at stoppe op et øjeblik. Der tændes årets julebelysning i Koldings Søndergade syd nemlig med et væld af de kendte og elskede Disney-figurer.

Frost, Elsa og Anna. Anders And. Mickey Mouse og Pluto. Ingen kommer til at mangle, når Koldings Søndergade syd som ved et trylleslag bliver omdannet til Magic Street med alle de kendte og elskede Disney-figurer. Det skriver City Kolding i en pressemeddelelse:

- Det bliver en fuldstændig magisk oplevelse. Jeg er både glad og stolt af, at det er her i Kolding, vi får lov til at afholde Danmarks premieren på dette helt overvældende lysshow, siger en begejstret citychef, Mette Schumacher om årets julebelysning i Søndergade.

Fra alle os til alle jer

Bag den store satsning i Kolding står City Kolding, som har samarbejdet med den lokale virksomhed Jada Group.

- Jeg er rigtig glad for, at vi kan gennemføre denne store event sammen med en lokal samarbejdspartner, og jeg kan tydeligt mærke, at de også brænder for at give os alle sammen en mindeværdig oplevelse med denne installation, siger Mette Schumacher, som er sikker på, at initiativet kommer til at tiltrække endnu flere handlende til byen.

- Kolding er allerede kendt for sin smukke julebelysning, og vi ved, at der er mange, som kommer hertil fra andre byer for at opleve den fortryllende stemning, som lysene giver, og i år får den lige en ekstra dimension med dette imponerende event, siger Mette Schumacher, som også sender en tak til Koldings Texkild aps, der støtter initiativet med et bidrag.

Julebelysningen tænder for første gang den 23. november klokken 17 og kan ses helt frem til jul.

Udgivet i Kolding
torsdag, 15 november 2018 16:30

SF om Kolding Havn

Læserbrev af Hans Holmer (SF), medlem af Kolding byråd, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Dilemma: Skal vi stå på kajen og se at skibet lægger fra kaj uden os om bord, og dermed blive sejlet agterud? - Eller skal vi hoppe op på dækket og tage roret, så vi får sat den rette kurs fra start?

SF har i mange år kæmpet for at der skal være en erhvervshavn i Kolding, samtidig med at SF har været optaget af at binde havnen bedre sammen med byen og få boligbyggeri på havnen. Hidtil har SF konkluderet at boligbyggeri og erhvervshavn ikke kan eksistere side om side.

Som I formentlig har læst i pressen var der ikke et politisk flertal for at bevare en erhvervshavn. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en svær beslutning, at være med til på sigt at lukke havnen ned og dermed også arbejdspladser.

Når vi er med i aftalen så har det været for at få indflydelse. Vi har i SF lagt særligt vægt på er at bevare arbejdspladserne i kommunen ved at få kortlagt beskæftigelsesmulighederne for medarbejderne som arbejder på havnen.

Vi har også fået med at naturen er tænkt ind fra starten og at boligsammensætning er med eje, leje- og almene boliger og områderne sikres offentlig tilgængelighed. Det har været vigtigt for os at midtbyen og havnen bliver bundet bedre sammen, adgang for alle til vand og der ændres på de udfordringer der med infrastrukturen i området.

Vi synes at vi har fået sat nogle markante aftryk i den aftale der er indgået. Når det så er sagt, så havde vi gerne set at processen havde været mere inddragende. Nu må vi kigge fremad- Nu er rammerne der til at vi løser de udfordringer der på sigt opstår i forhold til arbejdspladser og hvordan vi udvikler området.

I SF har vi på sinde at sikre videst muligt inddragelse i Havnens fremtid.

Udgivet i Læserbreve
torsdag, 15 november 2018 16:26

Koldingbogen sætter spot på byens udvikling

Nu udkommer Koldingbogen 2018.

Koldingbogen 2018 udkommer fredag den 16. november, hvor den præsenteres ved et festligt arrangement klokken 15-17 på Nicolai Scene.

Kulturudvalgets formand Jesper Elkjær holder tale og eftermiddagen byder på flere musikalske indslag både fra Kolding Musikskole, der mindes Kim Larsen med et par numre, og Kolding Kammerkor der også optræder med et par sange. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, skriver Kolding Stadsarkiv i en pressemeddelelse.

Byen gennem tid og rum

By og slot har delt skæbne med hinanden i de sidste 750 år. I Koldingbogen 2018 markeres og fejres jubilæet ved at sætte spot på Koldings udvikling siden byens grundlæggelse og frem til i dag. Den er et værk FOR borgerne i Kolding og AF borgerne i Kolding. I 11 artikler tages læseren således med på rejse gennem flere århundreders historie.

Byudvikling afspejler sig både i det byggede miljø, men også i det sociale og kulturelle liv. Derfor sætter vi med årets tema fokus på de mange måder, hvorpå der kan tales om byen og dens udvikling. Man ser det både i de fysiske mursten og infrastruktur – og i byrummet som arena for menneskers identitet og fællesskaber.

Fortællinger om Kolding

Flere af bogens forfattere har på den ene eller anden måde gennem årene været aktivt involveret i byplanlægningen eller repræsenterer markante bygninger i bybilledet. Men der er også givet plads til stemmer, der udforsker en række forskellige samfundsmæssige eller stedbundne fortællinger. På samme vis kredser flere af forfatterne om de store ændringer, der har fundet sted de sidste 50 år, og der trækkes tråde helt tilbage til byens og slottets grundlæggelse i 1268.

Koldingbogen udkommer for 48. gang og er et udtryk for, at tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. Den er i år designet og opsat af grafiker Kamilla Asmussen. Bogen er på 232 sider, spækket flotte illustrationer og fremstår som en visuel rejser gennem byens udvikling fra Middelalderen til i dag.

Fakta

Bogen koster 150,- kr. og kan købes i forbindelse med præsentationen. Derefter sælges bogen bl.a. hos byens boghandlere, LIVA, Museet på Koldinghus og Kolding Kommunes netbutik.
Koldingbogen 2018 udgives af Kulturudvalget og Kolding Stadsarkiv.

Udgivet i Kolding
torsdag, 15 november 2018 16:16

Private på banen – ja tak!

Læserbrev af Merete Due Paarup (V), gruppeformand, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Der er gang i vores kommune – og det viser sig også i børnetallet. Vi har derudover to større udfordringer forude.

1) Vi har valgt at daginstutionen ved Comwell skal flyttes, da Comwell ønsker at udvide.

2) Vi har en potentiel Ghettopakke (uanset om man kan lide det eller ej) hvor Christiansborg ønsker at der ikke skal være så mange to-sprogede i samlet. Det kan og skal vi ikke løse selv som kommune.

I Venstre ønsker vi et varieret udbud af dagtilbud med en kombination af private og kommunale dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Det giver større fleksibilitet både for familierne og kommunen.

En privat institution er en god og fleksibel løsning for kommunen. Her betaler vi kun for de pladser vi faktisk bruger og det er den private udbyder, der løfter investeringen med at etablere institutionen. Det gør de rigtig godt og med samme høje kvalitet som de kommunale.

Vi har en stor udfordring idet en ny daginstitution koster 32 millioner. Penge, der ikke bare lige er et greb i lommen på det kommunale budget, hvor vi også har rigtig rigtig rigtig mange andre ønsker på listen.

Det er derfor en rigtig god anledning til at invitere private på banen til at være med til at løse udfordringen og etablere sig i Kolding. Men det er nu der skal rykkes. Der er massevis af børn på banen. Det er nu vi har nogle konkrete udfordringer og vækst både i kommunen og i børnetallet.

Så kære private udbydere – kom bare. Vi er klar.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30