Kolding Netavis

Kolding-virksomhed landets bedste til hår-tatovering

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv

Kolding-virksomheden Illuhair er bedst til give mænd selvtilliden tilbage – i følge anmeldelser fra Trustpilot.

Illuhair tilbyder hovedbundspigmentering til mænd, også kaldet for SMP (Scalp Micro Pigmentation).

Lige nu topper Kolding-virksomheden hos anmelder-sitet Trustpilot og har lige nu 112 anmeldelser – og alle er med 5 stjerner. Det er klart bedst i landet.

Den placering glæder Illuhair-indehaver, Christian Storm, som mener, at det skyldes indsigt i kundernes udfordringer, når håret bliver tyndt eller helt forsvinder.

– Jeg ved hvordan det er, som ung mand at miste håret. Det er frygteligt og det giver et gevaldigt knæk på selvtilliden. Jeg har også selv været igennem SMP-processen andre steder – og det var jo netop derfor vi selv ville starte med behandlingerne. Branchen skulle have et løft og det er lykkedes, hvilket gør mig rigtig glad, siger han i en pressemeddelelse.

Illuhair ligger med de flotte anmeldelser helt i toppen. Ingen andre i branchen kan præstere udelukkende 5-stjernede anmeldelser. Det er ikke kun syddanskerne, der bruger Koldingvirksomheden. Kunderne kommer langvejsfra for at få behandlinger.

– 60% af vores kunder kommer fra Sjælland og hovedstadsområdet. Derfor er vi også i gang med forberedelserne til at åbne en klinik i København. Men vi har også kunder fra den nordlige del af Jylland og endda også fra Tyskland, Sverige og Norge, fortæller Christian Storm.

Illuhair startede ud i Kolding i 2016 og på tre år har klinikken haft adskillige mænd igennem behandlingen. Du kan læse mere om SMP-behandlingen her…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *