Kolding har vundet i to kategorier i den store konkurrence Danmarks vildeste kommune.
I kategorien “Stort”, som Kolding og Middelfart kommuner blev indstillet til lige inden finalen, vandt Kolding og Middelfart altså 1. pladsen. Også i kategorien “Vilde virksomheder” vandt Koldings Peter Hindbo sammen med to andre virksomheder.
Det blev Vordingborg, der vand finalen om at blive det vildeste biodiversitets-projekt blandt alle landets 98 kommuner og blev også kåret som “Danmarks vildeste kommune”. Dermed blev det altså ikke Kolding og Middelsfarts ”Vilde Lillebælt”, som løb med sejren som “Danmarks vildeste projekt” og præmien på 1 million kroner.
Ifølge juryen har Vordingborg Kommune lavet et stort og meget gennemtænkt projekt på Knudshoveds Odde. Her har kommunen blandt andet fokuseret på at beskytte klokkefrøen, der lever i området, og som er en af vores mest truede arter i Danmark Det gør de ved at udvide og forbedre naturen i et stort område, der svarer til ca. 390 fodboldbaner.
Ud over den ærefulde titel vinder Vordingborg Kommune en million kroner til mere vild natur doneret af Den Danske Naturfond. Det fortæller biolog fra Kolding Kommune, Line Andkjær, til Radio Kolding.
Se billederne øverst i artiklen…