Kolding Netavis

Kolding topper med klamydia

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Der er ikke nogle kommuner i Danmark, der har højere andel klamydiasmittede unge end Kolding. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Med 33 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge indtager Kolding førstepladsen for flest smittede blandt danske unge mellem 15 og 29 år.

Her er klamydiatilfælde betydeligt højere end hele landets gennemsnit, som er på 26,2 pr. 1.000 unge, og det er ikke første gang, at Kolding tager føringen – også i 2017 var det her, der var flest konstaterede klamydiatilfælde.

Antal smittede fortsætter i den forkerte retning, og fra 2018 til 2020 steg klamydiatilfældene blandt kommunens unge med hele 11 procent.

En af nøglerne til at knække klamydiakurven er at forebygge smitten på kommunalt plan. I september 2021 afsatte Danske Regioner 10 millioner kroner til at forebygge klamydiasmitte, og når aftalen udmøntes, får Kolding kommune også mulighed for at tilbyde unge gratis hjemmeprøvetagninger til både klamydia og gonorré som en digital sundhedsydelse.

Vælger kommunen at indgå et samarbejde med Sex & Samfund, vil den nye regionsaftale gøre det langt enklere og billigere at udbrede hjemmetest til de unge via Sex & Samfunds testtilbud. Hvis kommune indgår et samarbejde, er Sex & Samfund sikre på, at man vil se et fald i klamydiasmitten blandt Koldings unge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel