Der var spænding til det sidste. Kolding IF scorede i kampens døende minutter og vandt 1-0 over Thisted FC.
Kolding IF havde fredag aften besøg af Thisted FC på Autocentralen Park. Her gjaldt det endnu en kamp i oprykningsspillet i 2. division.
Thisted FC pakkede sig ned på deres egen banehalvdel. Kolding IF havde chancer og skud, men var ikke skarpe nok og der manglede kvalitet i afslutningerne.
Både tilskuere og spillere måtte vente til overtiden inden det lykkedes, at få bolden i kassen. Indskiftede Anton Basbas Pedersen kom øverst på et af Koldings utallige indlæg, og fik stanget bolden i kassen. Et jubelbrøl udbrød i en kaliber, der sjældent er hørt tilsvarende på Autocentralen Park. Alle tilskuere på stadion rejste sig og tiljublede spillerne, som lå i en bunke med målscoren nederst.
Kolding IF vandt kampen 1-0 og er lige nu nummer et i oprykningsspillet – skarpt forfulgt af EfB, som i øvrigt bliver den sidste modstander på hjemmebanen i Kolding i denne sæson. Det sker den 17. juni.
Der var 2.831 tlskuere til fredagens kamp.
Næste kamp er den 4. juni klokken 14 på udebane mod Aarhus Fremad.
Se billederne øverst i artiklen…