Kolding Netavis

Kolding Realskole har fundet ny skoleleder

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Skole

Den nye skoleleder starter 1. september.

Kolding Realskole har fundet afløseren for den tidligere skoleleder, Dorte Svane Peschardt. Valget er faldet på 44-årige Wilhelm Hallum, der kommer fra en skoleleder-stilling på Kongsbjergskolen i Lunderskov. Det oplyser Kolding Realskole i en pressemeddelelse.

Det var en enig bestyrelse, der enstemmig har besluttet, at Wilhelm Hallum får jobbet som skoleleder. Noget, som glæder Kolding Realskoles kommende skoleleder:

– Det er en stor ære at få muligheden for at stå i spidsen for én af landets mest traditionsrige og bedst præsterende privatskoler. En skole, der er kendetegnet ved et højt ambitionsniveau for alle børn og unge – både når det gælder trivsel og faglighed. Tiden skal nu bruges på at lære meget mere om skolens dna, således jeg sammen med skolens dygtige personale, forældre og bestyrelse, kan tegne skolens retning i årene der kommer. Jeg ser frem til det kommende samarbejde, fortæller Wilhelm Hallum i pressemeddelelsen.

Han takker pænt af med elever, forældre og lærere på Kongsbjergskolen i Lunderskov i august og starter på Kolding Realskole 1. september. Frem til han starter på Kolding Realskole, er Rikke Pal fortsat konstitueret skoleleder.

Wilhelm Hallum er som nævnt 44 år og er gift med Sari. Sammen har de tre piger og bor i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *