Kolding Netavis

Kolding rammes af “Hvid jul med brune nuancer”

”Hvid jul – med brune nuancer” er med Farshad Kholghi og Lukas Birch. Pressefoto.

Kolding Teaterforening præsenterer ”Hvid jul – med brune nuancer” på Godset tirsdag den 1. december.

Forestillingen er årets brag af et juleshow med masser af julestjerner, pebernødder og jødekager.

Vi kender alle evangeliet om Jesu fødsel, men ingen kender “Herbergets evangelium”. Dette evangelium – der netop er blevet fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye metro mellem Betlehem og Ishøj – kaster lys over, hvorfor alle værelserne var optaget på herberget, så jødernes konge måtte fødes i en fugtig stald. Alt det og meget mere får vi svar på, når vi møder herbergets ejer, Hr. Berg og hans ansatte på en travl nat for ca. 2020 år siden.

Juleshowet er hylende morsomt og politisk ukorrekt af bibelske dimensioner.

For alle løjerne står Farshad Kholghi og Lukas Birch.

Forestillingen kan opleves på Godset i Kolding den 1. december klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *