Læserbrev af Christian Ilcus (V), Piledamsvej 19, stuen, 6000 Kolding.
City Koldings nye chef, Andreas Holmberg, har givet udtryk for ønsket om at gøre Kolding by til en mere grøn by, smart og innovativ by, hvor folk kan nyde en høj livskvalitet og hvor forretninger trives.
Han har også givet udtryk for sin interesse i at samarbejde med forskellige stakeholders og partnere for at realisere disse mål.
Navnligt gågaden er et smertensbarn, og kræver at en særlig indsats og en komparativ analyse af, hvad der virker i andre områder såsom Århus, Bordeaux, Tokyo. Forbedring af belysning og synlighed, styrkelse af identiteten og karakteren, øgning af diversiteten og aktiviteterne er de seks indsatsområder, som City Kolding er hjerteligt inviteret til at forholde sig til.
Komunens Plan,-Bolig- og Miljøudvalg har vedtaget en udvalgspolitik for 2019-2022 med fire fokusområder (1) mere plads til natur (2) varierert boligudbud (3) den attraktive by (4) Erhvervsvækst og den grønne by.
Denne plan skal nu revideres. Venstre vil gerne være med til at retningsgive udviklingen. Udgangspunktet herfor kunne være en strategi med indsatsområder for gågaden forenet med en teoretisk velfunderet tilgang til udviklingen af Kolding by. Jeg tænker på teorier som placemaking, grøn infrastruktur og 15-minutter byen i forbindelse med et politik-eftersyn på helhedsplanen for Kolding bymidte. Helhedsplanen er fra 2017.
Processen har ikke været demokratisk og afspejler en ganske forsigtig vurdering af, hvad Kolding midtby’s udviklings-muligheder er. Der skal evalueres på resultaterne af helhedsplanen, før byrådet kan tage stilling til den næste fase af Koldings ud-vikling, og lige så skal der skues fremad. Der er bred folkelig opbakning til, at Kolding skal videre. Det kræver mere end optimeringstiltag, som borgerne blev præsenteret for under borgermødet den 8. marts 2023 i Chr IV’s nedbrædte kirke. For at lede forandring er stærkt lederskab og god forvalt-ning nødvendig.
Placemaking er en mange-sidet tilgang til planlægning, design og forvaltning af offentlige rum.
Placemaking udnytter et lokalsamfunds aktiver, inspiration og potentiale med henblik på at skabe offentlige rum, der forbederer urban vitalitet og fremmer folks sundhed, lykke og velvære. Dette er en teori og praksis der involverer dannelsen og forbedringen af offentlige rum baseret på behovene og ønskerne af den lokale befolkning. Den sigter på at fostre social interaktion, civilt engagement og økonomisk vitalitet ved at gøre offentlige rum mere atrraktive, tilgængelige og funktionelle for folk.
Nogle strategier og metoder for placemaking omfatter at forbredre gader som områder, danne pladser og parker som multi-brug destinationer, bygge lokale økonomier gennem markeder, designe bygninger til at understøtte steder, forbinde offentlig sundhed og offentlige steder, og fostre social inklusion og retfærdighed. Nogle redskaber til placemaking omfatter samfundsvisioner, deltager design, midlertidige interventioner, taktisk urbanisme og evalueringsmetoder.
Grøn Infrastuktur Dette er en teori der involverer anvendelsen af naturlige og semi-naturlige systemer til at tilvejebringe miljømæssige, sociale og økonomiske fordele for byområder. Grøn infrastruktur sigter på at øge modstandskraft, bæredygtighed og levedygtigheden af byer ved at tilvejebringe økosystem ydelser såsom stor,-håndterings, luftkvalitets-forbedringer, klima-regulering, biodiversitets-bevaring og rekreation.
Nogle strategier og metoder for grøn infrastruktur omfatter planlægningen af grønne netværk, udsmykning af gavle og mure, implementering af lav-karbon effekt udvikling, genopretning af urbane vandveje og fremme af urbane landbrug. Anlæggelse af alléer i Kolding by er meget velkomment. Nogle værktøjer for grøn infrastruktur omfatter kortlægning og vurderingsmetoder, design guidelines, cost-benefit -analyse og performance indkatorer.
15-minutter city Dette er en teori og praksis udviklet af blandt andet Jens Gehl. Det er ham der fik ideen til Strøget i CPH. Han har også stået fadder til teorien om liv mellem bygninger, som helhedsplanen for Kolding midtby trækker på. Denne tilgang involverer dannelsen af urbane miljøer hvor folk kan tilgå de fleste af deres daglige behov indenfor en 15-minutters radius på gå ben eller på cykel fra deres hjem.
Det sigter på at forbedre livskvsliteten, sundhed og velvære for byens beboere ved reducere afhæn-gigheden af biler, trafiktrængsel, luftforurening og dirvhusgasser. Den sigter også på at fostre social kohæsion, lokal identitet, og økonomisk diversitet ved at støtte mixed-used development, lokale forretninger og fællesskabs-faciliteter. Strategier og metoder for 15-minutter -byer omfatter at styrke offentlig transport tilgængelighed, styrke gågade og cykel infrastrukturen, kompakt og polycentrisk urban form, diversificering af brugen af land. Det er en forbløffende populær teori. Den anvendes bla. i Paris’ kvarterer.
Nogle af redskaberne for 15-minutter byer omfatter tilgængeligheds analyse, mobilitet-auditter og urban design charetter (kombination af kreative, intense arbejdssessioner med offentlige workshops og åbne huse-arangementer – en slags kollaborativ planlægningsproces), deltagende budgettering og digital platforme.
Hvordan kunne disse terorier omsættes i Kolding kommune i form af en handlingsplan med interventioner og byprojekter ?
Genemfør en baseline-analyse af den nuværende situation for at have et samneligningsgrundlag omfattende fysiske karateristika, demografisk profil, mønstret af brugen af landet, transportsystem, miljømæssige betingelser og udfodringer.
Identificer hovedmålsætningerne og målsætningerne af handlingsplanen, såsom forbedre levedygtigheden, bæredygtigheden, modstandskraften, inklusivitet eller tiltrækningskraften af Kolding midtby
Engager den lokale befolkning og stakeholders for at forstå deres behov, præferencer, værdier og aspirationer for Kolding. Brug deltager metoder såsom surveys, interviews, workshops eller fokusgrupper til at indsamle deres input og feedback.
Herefter kunne en vision udvikles og en strategi, der integrerer placemaking, grøn infrastruktur og 15-minutter principper. Det kunne sker ved at definere nøgle principper, temaer og indikatorer der vil vejlede implementeringsplanen.
Identificer og prioriter interventionerne og projekter der vil implementere visionen og strategierne. Overvej gennemførligheden og indvirkning, omkostninger og tidslinjen for hver intervention eller projekt. Anvend spatial analyse såsom Geografisk Informationssytem (GIS) og Komputer-hjupel design (CAD) til at kortlægge lokationerne og dimensionerne af interventionerne og projekterne.
Evaluer de forventede resultater og indvirkninger af Koldings sociale, økonomiske og miljømæssige performance.Anvend kvantitative og kvalitative metoder såsom cost-benefit analyse, multi-kriterie analyse eller scenario analyse til at vurdere trade-offsene og synergierne af handlingsplanerne.
Kommuniker og udbred handlingsplanen til lokalsamfundet og stakeholders. Anvend visuelle hjælpeværktøjer såsom kort, diagrammer eller gengivelser til at illustere de foreslåede interven-tioner eller projekter. Udbed feedback og forslag for forbedringer eller raffinering af handlings-planen.
Implementér og monitorer handlingsplanen i henhold til den defineret tidslinje og budget. Anvend indikatorer og metrik til at tracke fremskridtene og performance af handlingsplanen som baseret på ændrede forudsætninger og feedback
Disse elementer skal så skrives igennem. Handlingsplanen for Kolding by er ikke kun et dokument, men også en proces og en praksis der vil transformere Kolding til en mere menneskelig og økolo-gisk by. Evaluering af helhedsplanen for Kolding midt-by, handlingsplan på gågaden knyttet til en teoretisk velfunderet og integreret strategi for videreudviklingen af Kolding midt-by som led i en demokratisk proces by vil kunne få Kolding frem i skoen.
Der er en del andre lavthænggende frugter såsom en innovationsstrategi, en Multi-Performance Art Hall, et videnskabs- og tekno-logihus, udvikling af havneområdet og administrativ opkobling på de europæiske byledelses-netværk på regionalt og kommunalt niveau.
Politikerne i byrådet skal stikke en finger i jorden og stoppe med at stikke folk blår i øjene, som om fremdriften i byen kan sikres gennem en begræns-ning i stigningen af udgifterne til velfærdsydelser. Engang bevidsthed herom er filtreret igennem og de rigtige projekter sat i verden, vil Kolding kommune kunne gentænke sit brand som destination for turister.
