Kolding Netavis

Kolding kommune skal støtte et dynamisk erhvervsliv – ikke stå i vejen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Hasse Smedegaard Pedersen (LA). Privatfoto.

Læserbrev af Hasse Smedegaard Pedersen (LA), byrådskandidat, Kastanie Alle 45, 6640 Lunderskov.

Kolding har alle forudsætninger for at blive en dynamo i dansk erhvervsliv. Vi har en fantastisk geografisk placering, stærke netværk og dygtige iværksættere.

Men for at Kolding kan udnytte sit fulde potentiale, skal vi sikre, at kommunen ikke bliver en bremseklods for erhvervslivet. Det er afgørende, at politikere og embedsfolk i Kolding kommune ikke står i vejen for vækst og innovation. Der skal være færre benspænd og mere tillid til, at virksomhederne gør det rigtige.

Vi foreslår derfor, at tilladelser, der kan fremme lokal vækst, eller fremme virksomheden, som udgangspunkt skal gives, indenfor rimelighedens grænser. Den tilgang vil sikre en hurtigere sagsbehandling, give virksomhederne plads til at vokse og tiltrække både investeringer og arbejdskraft til Kolding.

Med en erhvervsvenlig politik kan vi tiltrække flere besøgende, flere virksomheder og dermed flere arbejdspladser. Det er i alles interesse, at Kolding markerer sig som en førende erhvervskommune i Danmark.

Kolding kan godt. Kolding vil godt – hvis vi giver erhvervslivet de bedste rammer at arbejde i. Lad os stå sammen om at skabe et dynamisk, driftigt og livligt erhvervsliv i Kolding. Det er vejen frem for kommunen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel