Kolding Netavis

Kolding IF Women henter spiller fra FC Thy-Thisted

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Midtbanespilleren Kathrine Clement har skiftet til Kolding IF Women. Foto: Kolding IF.

Den talentfulde midtbanespiller Kathrine Clement, der tidligere har spillet for FC Thy-Thisted Q, er nu en del af Kvindeliga-truppen i Kolding IF.

Den 20-årige spiller har allerede erfaring fra Kvindeligaen, da hun tidligere har spillet for det nordjyske hold, men nu har hun valgt at fortsætte sin karriere i Kolding. Kathrine Clement fik sin debut for Kolding IF i den første kamp mod FC Nordsjælland, hvor hun blev skiftet ind.

Træner Allan Drost ser positivt på samarbejdet med Kathrine Clement:

-Clement er en spiller, som jeg tidligere hentede til Thy, da jeg troede på, at hun havde potentiale til at udvikle sig til en Kvindeliga-spiller. Hendes præstationer for Thy-Thisted Q i seneste sæson bekræfter dette. Hun er en dynamisk spiller med gode færdigheder i 1 mod 1-situationer, hvilket passer godt til vores spillestil. Jeg ser frem til at have hende som en del af vores trup på både midtbanen og kanten, fortæller Allan Drost på Kolding IF’s hjemmeside.

Kathrine Clement er også begejstret for skiftet til Kolding IF:

-Det har været spændende at komme til Kolding og prøve kræfter med et højere niveau og et mere professionelt setup. Det giver mig optimale muligheder for at udvikle mig som spiller. Jeg har følt mig velkommen af holdkammeraterne og trænerteamet, hvilket har gjort det lettere for mig at integrere mig i det nye hold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel