Connect with us

Fodbold

Kolding IF’s “Guttermand” er død

Offentliggjort for

den

Ejnar Rosenberg midt for i sort målmandsdragt. Foto: Kolding IF.

Efter et halvt års sygdom er en sand KIF’er gået bort.

Kolding IF skriver i sit mindeord:

Med sorg er det blevet klubben meddelt, at en sand KIF’er er gået bort. Således døde Ejnar Rosenberg fredag den 19. Marts i sit hjem omgivet af familien efter et halvt års sygdom. Ejnar har på aldeles frivillig basis bestredet et utal af funktioner i Kolding IF Fodbold, og har op igennem årene været en særdeles vellidt og betydende person for fodbolden på Marcus Allé.

Hver gang klubben har haft brug for en hånd, har Ejnar stillet sig til rådighed. Hver gang et hverv har skulle fyldes, så har Ejnar været der. Altid! Både som holdleder for førsteholdet, ungdomstræner, arrangør og medhjælper under arrangementer, målmand og ankermand på veteranholdet, medlem af seniorudvalget og listen kunne vi fortsætte længe. Ejnar var en sand klubmand med et stort KIF-hjerte, som altid vil blive husket på Autocentralen Park.

Ejnar vil ikke kun blive savnet i sine mange hverv, med sine arbejdssomme hænder. Ejnar fik et tæt og nært forhold til mange i klubben, og specielt et term går igen når beskrivelsen falder på ham: Guttermand. Ejnar var en rigtig guttermand, og en person man kunne komme til. Dertil var han en humørspreder uden sidestykke og et rigtig familiemenneske.

Klubben håber derfor også, at hans kone Tove og hans to børn Frederik og Isabella vil modtage vores dybeste medfølelse. I skal vide I altid er velkommen på Marcus Allé 30, og vi tænker på jer i disse svære tider.

Æret være Ejnars minde. Tak for alle stunderne, tak for de mange timer, tak for dit store KIF-hjerte. Tak, Ejnar!

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Fodbold

Test: Kolding IF Women tabte til U15-drengene

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kolding IF Women tabte 2-3 til Kolding IF U15-drengene. Foto: BlumePress.

Lørdag tabte kvinderne til U15-drengene med 2-3.

Så er træningskampene skudt i gang for Kolding IF Women. Lørdag spillede kvinderne mod klubbens U15 drengehold. Det foregik på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam.

Kampen endte med et nederlag til drengene på 2-3.

Kolding IF Women spiller næste træningskamp næste lørdag, hvor modstanderen er SV Henstedt-Ulzburg. Kampen spilles klokken 13.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Fodbold

Træningen er i gang igen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Holdet i kvindeligaen er efter julepausen igen på banen for at træne.

Ligaholdet i Gjensidige Kvindeliga fra Kolding IF Women er igen trukket i træningstøjet efter julepausen. Og træningen er nu med den nye cheftræner, Jesper Bisgaard.

Der er god tid til, at få pudset tingene af, da der først er vigtige kampe – blandt andet pokal- og turneringskamp i marts.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Fodbold

Kolding IF Women henter ny målmand i AGF

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Fra næste sæson bliver Sofie Grøn målmand hos Kolding IF Women. Foto: Kolding IF Women.

Sofie Grøn skifter til Kolding IF fra AGF.

Den nye førstekeeper til den kommende sæson er fundet, efter aftalen med Sofie Grøn er faldet på plads. Sofie er 18 år, måler 180 cm., født 18. marts 2003. I efterårssæsonen var Sofie en del af AGF’s Gjensidige Kvindeliga-trup.

Teknisk chef Frederik Lund er glad for at have styr på keeperposten:

-Vi er stolte over at kunne præsentere holdets nye første keeper i form af Sofie. Vi glæder os til at få endnu en talentfuld keeper hvor der er et stort potentiale at arbejde med, siger han i en pressemeddelelse.

Sofie har repræsenteret ungdomslandsholdene for både U16, U17 og U19, hvor det er blevet til seks kampe og er forsat ubesejret i kamp, hvor det er blevet til fire sejre og to uafgjorte, når hun har vogtet buret.

Sofie Grøn er hentet til Kolding IF Women fra AGF på en 2½ årig aftale.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Fodbold

Cheftræner fik KIF-sejr i første kamp

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Cheftræner Torben Sørensen var glad efter sejren over Sønderjyske. Foto: BlumePress.

KIF Kolding vandt 29-23 over Sønderjyske i herrernes håndboldliga.

Onsdag aften var KIF Kolding i sin første kamp efter fyringen af cheftræner Andreas Toudahl. Torben Sørensen fik dog en god start, da KIF Kolding hjemme i Sydbank Arena vandt 29-23 over Sønderjyske.

Andreas Flodman blev KIF’s topscorer med 8 mål. Man of the match blev Agust Eli Bjørgvinsson.

1.982 tilskuere så kampen i Sydbank Arena.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Fodbold

Kolding sælger landsholdskeeper

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Lene Christensen skal spille for de norske vicemestre fra Rosenborg. Foto: Kolding IF Women.

Efter tre sæsoner for tidligere KoldingQ og nu Kolding IF Women skal landsholdskeeperen spille i Norge.

Kolding IF Women og de norske vicemestre fra Rosenborg BK er nået til enighed om et salg af keeper Lene Christensen.

Lene Christensen, som gennem de sidste tre sæsoner har vogtet målet for tidligere KoldingQ og nu Kolding IF i den bedste danske Kvindeliga, har underskrevet en aftale med Rosenborg BK.

En aftale Frederik Lund er meget tilfreds med:

-Dette er et historisk salg for klubbens kvindeafdeling og det største der har været på kvindesiden her i Kolding. Vi er stolte over at klubben har kunne være med til at udvikle spillere til udenlandske klubber. Jeg vil gerne takke Lene for den store indsats i klubben. Vi ønsker Lene alt held og lykke i det norske og glæder os til at følge med i fremtiden, siger han i en pressemeddelelse.

Til keepersituationen tilføjer Frederik Lund:

-Vi forventer snarest at kunne præsentere den nye første keeper for Kvindeligatruppen.

Til aftalen siger Lene:

-Jeg har været superglad for de 6,5 år, som jeg har tilbragt i Kolding. Det har været nogle fantastiske år, hvor jeg har mødt en masse fantastiske holdkammerater, trænere, holdledere, osv. Jeg vil være klubben evig taknemmelig for den tillid jeg har fået fra start til slut, og takke dem for hjælpen med min udvikling. Jeg ser nu frem til en ny udfordring i Rosenborg BK, og føler at det er det rette step i min karriere.

Lene Christensen kom til klubben fra Haderslev FK i sommeren 2015 og spillede i daværende KoldingQ’s U17 og U18, hvor hun var med til at vinde 1 sølvmedalje og 2 guldmedaljer. Hun nåede at spille 45 kampe i den bedste kvindelige række.

Landsholdskeeperen har skrevet en toårig aftale med den norske klub, som fra næste sæson deltager i Women’s Champions League.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tags

januar 2022
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Populære artikler