Kolding Netavis

Kolding IF melder ud om kollapset spiller

Kolding IF fortæller, at den 20-årige spiller efter omstændighederne har det godt.

Lørdagens kamp mod FA 2000 fik en tragisk afslutning, da 20-årige Ahmed Daghim kollapsede, mens han varmede op.

Der var heldigvis en læge til stede blandt tilskuerne, og der blev ringet efter en ambulance med det samme. Kampen blev fløjtet af, og Daghim blev kørt til Bispebjerg Hospital, hvor han efter omstændighederne har det godt. Det oplyser Kolding IF i en pressemeddelelse.

-Alle prøver, test og scanninger, der er taget, er positive. Ahmed er fortsat på Bispebjerg Hospital til observation. Lægerne vil tage flere scanninger for at forsøge at fastlægge, hvad der er den præcise årsag til kollapset. Daghim er ved fuld bevidsthed, og hans nærmeste er hos ham. Vi sender alle vores tanker til Ahmed og familien og beder for en hurtig bedring, skriver Kolding IF.

Kampen mellem FA 2000 og Kolding IF skal spilles færdig. Kampen blev afbrudt efter episoden. Der var spillet 48 minutter af kampen. Det er op til DBU’s disciplinærinstans at vurdere, hvordan kampen kan færdigspilles.

Kolding IF forventer et svar på netop det enten mandag eller tirsdag, og vil derefter gå i dialog med FA 2000 om, hvornår det er muligt for begge parter.

Spillerne og staben møder alle ind tirsdag morgen og genoptager træningen.

Tagget med:
Del denne artikel