Lørdag eftermiddag blev Esbjerg fB for anden gang sendt hjem fra Kolding uden point. Kolding vandt 2-0.
Kolding IF havde søndag besøg af Esbjerg fB i 2. division. Det skete på Autocentralen Park.
Allerede efter 11 minutters spil kom Kolding i front. Et frispark lidt uden for Esbjerg-feltet i en god position, blev sendt hårdt mod mål af Sebastian Denius. Så hårdt at keeperen ikke kunne holde bolden og en løs returbold blev tacklet ihærdigt i mål af Markus Bay, som møvede sig ind blandt tre til fire EfB-spillere og kæmpede bolden ind over stregen. 1-0 til Kolding IF og første scoring af sommerens back tilføjelse, Markus Bay.
Spændingen var intakt i resten af kampen, da man i Kolding håbede på endnu en scoring, så det kunne blive til 2-0. Det skulle dog vente helt indtil den 89. minut, hvor indskiftede Paul Ngongo resolut sparkede bolden under Esbjergs målmand.
Kampen endte med 2-0 til Kolding IF. Der var 1.786 tilskuere til kampen.
Næste kamp er på udebane mod topholdet Aarhus Fremad, lørdag den 10. september.
Se billederne øverst i artiklen…