Kolding Netavis

Kolding i top 5: Har største gældsstigning på dette område

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Pqnoergaard/Dreamstime.com (Modelfoto)

Kolding er i top 5 i Region Syddanmark, når det gælder den største stigning i boliggæld.

Bankly, der er sammenligningsplatform inden for finansielle services, har udarbejdet en gældsundersøgelse for at se, hvordan danskernes gæld har udviklet sig under Corona.

Danskernes gæld er generelt steget. Kolding er på femtepladsen, når det gælder den største stigning i boliggæld blandt kommunerne i Region Syddanmark.

I Kolding Kommune er den gennemsnitlige gæld pr. indbygger 548.318, 31 kroner. Boliggælden udgør 450.647,50 kroner. Gæld i pengeinstitutter beløber sig til 97.670,81 kroner.

-At enkelte kommuners bankgæld er steget markant kan skyldes, at en enkelt person har taget meget gæld. På kommuneplan kan enkeltpersoner eller mindre grupper rykke tallene markant. Danskernes boliggæld er steget, men formuerne er steget mere. Det skyldes blandt andet, at boligpriserne er steget. En af forklaringerne på faldet i bankgæld på nationalt plan kan være udbetaling af feriepenge, som gjorde, at danskerne i gennemsnit havde flere penge på kontoen, hvilket medførte et mindre behov for at optage lån, fortæller privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel