Kolding Netavis

Kolding gik fri: Vejle og Fredericia blev ramt af skybrud

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Her ses vandmasser i Fredericia. Foto: Trekantbrand.

Kolding slap for skybrud.

DMI havde meldt ud, at der søndag var risiko for lokale skybrud og torden. Og søndag ramte det. Ikke i Kolding, men i både Vejle og Fredericia, oplyser DMI.

Vejle fik 19,6 millimeter regn på 30 minutter, mens der faldt 17,1 millimeter regn på 30 minutter i Fredericia.

I Fredericia blev flere biler fanget i de voldsomme vandmængder i byens gader. Og mange brønddæksler blev skudt op.

DMI har nu afsluttet risikomeldingen om lokale skybrud og torden for denne omgang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel