Det koldingensiske firma, DM Greenkeeping, er på vej mod nye horisonter efter en udfordrende 2023 og fokuserer nu på Tyskland. Denne satsning skaber nye jobmuligheder i lokalområdet.
Efter en omstrukturering i 2023 står DM Greenkeeping over for en tid med vækst og et helt nyt internationalt eventyr, der allerede fra begyndelsen af 2025 fører virksomheden til Tyskland.
Virksomheden er i øjeblikket aktivt på udkig efter nye medarbejdere til det kommende tyske team. Først og fremmest søges der en leder til den tyske kundeservice, men flere stillinger vil følge i den nærmeste fremtid.
Nytiltrådt administrerende direktør, Kenneth Brinkmann, forklarer:
-Kolding er et ideelt udgangspunkt for at finde de rette profiler til vores ekspansion i udlandet. Byen er ikke bare en studieby, men også hjemsted for mange internationale virksomheder, hvilket skaber et miljø fyldt med talent og kompetencer.
Efter at have overtaget posten i september bringer Kenneth Brinkmann international ledelseserfaring og kommerciel indsigt til virksomheden med henblik på den kommende vækstæra. Den tidligere administrerende direktør, Thomas Nørret, fortsætter med at være ansvarlig for forretningsudviklingen og bidrager til den strategiske retning for DM Greenkeeping’s internationale ekspansion.
-Sidste år var udfordrende, så det, at vi allerede nu kan kigge mod nye markeder, er et bevis på et stærkt holdindsats gennem de sidste to år. Kenneth bidrager yderligere til at professionalisere vores organisation, så vi er godt rustet til at realisere vores vision om europæisk vækst, fortæller Thomas Nørret.
Kenneth Brinkmann ser frem til at have nye medarbejdere med ombord på denne ambitiøse rejse:
-Vi leder efter dedikerede personer, der vil være en del af vores væksthold og bidrage til at styrke vores organisation i et nyt marked, siger han.
DM Greenkeepings ekspansion til Tyskland tjener til at udvide virksomhedens geografiske rækkevidde samtidig med at styrke dens lokale forankring i Jylland.
-Det er af stor betydning for os at ansætte talentfulde profiler, som deler vores værdier og vil gøre en forskel i udlandet, slutter Kenneth Brinkmann.