Kolding Netavis

Kolding-firma igen på egne hænder

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv

Sam Partner i Kolding er nu igen på egne hænder.

Selskabet bag det koldingensiske grossistfirma, Sam Partner, og øvrige driftsselskaber har den 29. april tilbagekøbt de 40 procent af virksomhederne, som fra den 1. maj 2018 har været under delvis ejerskab af minoritetskapitalfonden, Industri Udvikling. Med tilbagekøbet opnår Sam-koncernen, som også består af Sam Partner, Ignite Nordic, Sam Partner Poland og Basta Car Care, igen fuldt ejerskab over alle koncernens aktiver.

Handlen kommer på baggrund af et tilfredsstillende 2019 og med positive forventninger til 2020. Selskaberne er kommet godt gennem starten af coronakrisen.

– Der opstod en mulighed for at købe andelen tilbage – det slog vi til på, og vi er meget glade for Industri Udviklings samarbejdsvilje i forbindelse med tilbagekøbet, fortæller Michael Duus, CEO og partner i Sam koncernen, i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Vi glæder os til at fortsætte med at betjene vores kunder på samme gode måde, som vi altid har gjort, med gode produkter og koncepter, som er en central del af vores DNA.

Som følge af handlen vil der ske ændringer i selskabernes bestyrelser. Driften fortsætter dog uden mærkbare ændringer for såvel medarbejdere som samarbejdspartnere.

Sam Partner har base på Kokbjerg i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *