Kolding Netavis

Kolding ér et kulturelt kraftcenter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Merete Due Paarup (R). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), næstformand i Kultur (byrådet), Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Kolding bugner af kultur. Markante kulturelle fyrtårne som Trapholt og Koldinghus har besøgsrekorder og nytænkende indsatser. Museum Kolding med Staldgården, Skamlingsbanken og Christiansfeld skaber nye spændende formidlingsformer fx Celle 2 og levende historiske oplevelser med Gestapo i hælene.

Vi har et væld af attraktioner med masser af aktiviteter og ambitioner fra Harteværket, Geografisk Have, Nicolai, Godset, Biblioteket, Kulturskolen, Legeparken.

Men vi har også et andet kulturelt fyrtårn nemlig frivillige og foreninger, der med højt engagement og vedvarende indsatser skaber masser af kultur fx Dorothea Teatret, Ung Scene, Det nye Pitstop, Sangkraft Kolding, Jazz i Trekanten, Munkens Dams Musical, historiske lokalarkiver, kunstforeninger.

Det summer af mangfoldighed og kulturliv!

Og ikke mindst, så har vi masser af nye private kulturiværksættere, der vil mere kultur og flere af dem var nomineret til årets Kulturpriser. Den nye Books’n’Beans serverer bøger, brød og masser af kulturoplevelser, B27 har transformeret Toppers til nyt kulturspot, West Station Gallery har i den gamle stationsbygning i Lunderskov skabt galleri i de smukke bygninger og rykker om lidt ud med streetart på mure og bygninger med førende street-artists fra hele Europa, den blå Festival i nyrenoverede Borks gård, Og vi kunne nominere mange flere fra Volkets Fylke, Blue Bridge.

Kolding syder og bobler af visionære, vilde, vovede kulturaktører, der har det til fælles at de skaber og nytænker kultur.

Til dem, der siger der ikke sker “en skid i Kolding”… siger vi bare KOM AFSTED. Der sker SÅ meget i hele Kolding Kommune og der noget for alle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel