Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11 , 6094 Hejls.
Kolding by er tilgodeset fra naturens side inden byens “ fødsel”, med åløb, fjord, grønne landskaber, bakker og slugter, der nu er blevet til “ kiler “ imellem byggerier. Mængder af grønne oaser i bymidten, der heldigvis ikke er ødelagt ved planløst byggeri består.
Pladser der i dag bruges til ingenting, udover parkering som det primære, tættest på det ”smukke“ åløb, må ikke ødelægges. Disse grønne oaser og store parkeringsarealer, må for alt i verden ikke “plastres“ til med beton.
Skeen må over i den anden hånd, og områderne skal transformeres så vi får: “MERE GRØNT I MIDTBYEN, MERE LIV I MIDTBYEN, BOLIGFORTÆTNING, SAMMENHÆNG, OPHOLDSRUM, FORBINDELSER, FÆLLESSKABER, BIODIVERSITET, VAND OG KLIMAPLANER, til gavn for Kolding midtby der tales så meget om.
Der kan laves boliger i tagetager, boliger i nedlagte butikslokaler, og boliger i saneringsmodne områder. Der skal laves lokalplaner der lukker op for muligheder, i stedet for begrænsninger. Der skal stilles arkitektoniske krav, så vi bevarer præg fra tidligere tiders kvaliteter i bybilledet og gadeforløb.
Kolding får ikke mere liv i midtbyen, fordi et par politikere stiller sig op og vil “redde“ midtbyen.
Ingen siger dem imod, da alle er enige, men det er det lange seje træk og ikke et enkelt træ eller 40 træer i plastposer der vender udviklingen.
Det er som når man spiller en melodi på et instrument, det kræver vi spiller i takt og den takt finder vi gennem borgerinddragelse og samarbejde.