Mai Ginge Jensen viste igen, hvorfor hun hører til blandt Europas bedste.
At Mai Ginge Jensen fra Bowlingklubben Trekanten KIF hører til blandt Europas bedste, er blevet understreget, efter at hun har deltaget i et Europatour-stævne i Rom. Her kom hun på skamlen ved at besætte en fornem 3. plads.
Kolding-spillerens placering skal ses i lyset af, at alle deltagere i stævnet i Italien spillede mod hinanden. Det betød, at Mai Ginge Jensen undervejs i det omfattende stævne spillede mod flere mandligere deltagere, og da slutresultatet skulle gøres op, var hun den bedste kvindelige spillere – kun overgået af to mandlige.
– Jeg er super glad for placeringen ikke mindst taget i betragtning af, at mænd og damer spillede mod hinanden. Derfor er placeringen på 3. pladsen – som den bedste kvindelige deltager – absolut godkendt, lyder det fra en glad Mai Ginge Jensen.
Kolding-spilleren har gennem 2018 deltaget i adskillige Europatour-stævner med stor succes, og for øjeblikket ligger hun på en samlet 2. plads; dog uden chancer for at nå op på 1. pladsen.