Kolding Netavis

Kolding bliver vært for DM i halvmaraton

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Maraton
Kolding Half skal stå for DM i halvmaraton. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Dansk Atletik Forbund har valgt Kolding som værtsby for de danske mesterskaber i halvmaraton. Kolding Half står som arrangør.

Det er en stor bedrift, at få danmarksmesterskabet i maraton til Kolding.

Sådan lyder det fra løbsleder for Kolding Half, Kristina Schou Madsen, i en pressemeddelelse.

-Det havde vi ikke turde håbe på endnu. Selvom Kolding Half kun har to års erfaring, har løbet allerede etableret sig som en professionel og seriøs arrangør på motionsløbscenen med stort potentiale og stærk støtte fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, fortæller hun.

Dermed kommer nogle af Danmarks bedste løbere til Kolding for at løbe gennem Koldings gader, og deltagere vil have mulighed for at starte sammen med nogle af de hurtigste. Som publikum kan man se frem til en unik og vild oplevelse, når de forreste løbere flyver afsted.

Alle kan deltage i DM i halvmaraton, blot man er medlem af en dansk DAF-forening, og udover den åbne klasse afholdes der også DM i alle aldersgrupper fra 30 år og opefter, inddelt i fem-års intervaller.

Kolding Half 2025 afvikles den 1. juni, og tilmeldingen er åben. Udover halvmaraton er det også muligt at deltage i 10 km, 5 km og børneløb.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel