Kolding Netavis

Kolding-bageri med i opløbet: Nu kåres branchens bedste

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Seest
Heidi Lindberg Olsen skal forsøge, at få Seest bageri til tops i konkurrencen om Danmarks Bedste Konditor. Foto: Seest Bageri.

Seest bageri er med i opløbet om titlen som Danmarks Bedste Konditor.

På søndag kåres Danmarks Bedste Håndværksbager og Danmarks Bedste Konditor. Det foregår i forbindelse med nordens største fødevaremesse, FoodExpo i Messecenter Herning.

Det er første gang disse to priser uddeles:

-Vi har før afholdt konkurrencer, hvor vi har fundet det bedste brød og den bedste kage. Men spørgsmålet har ofte været: Hvem er den bedste bager? Og hvem er den bedste konditor i Danmark? De spørgsmål vil vi gerne besvare nu, fortæller formand for BKD, John Jønsson.

Seest Bageri med i opløbet

Seest Bageri har chancen for, at løbe med titlen som Danmarks Bedste Konditor. Heidi Lindberg Olsen skal i konkurrencen fremstille en etagekage i fem lag, en dekorationskage overtrukket med marcipan og to typer fyldte chokolader. Hedi Lindberg Olsen er oppe imod fire andre bagere.

Målet med eventen er, at vise håndværket frem; at styrke bager- og konditorfagets faglige niveau; at højne respekten omkring branchen og tiltrække unge mennesker til uddannelserne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel