Politiet mener, at branden var påsat.
En knallert brændte klokken 03.40 natten til mandag i Munkegade i Kolding nær skaterbanen. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.
-Der var nogen der så, at scooteren brændte og ringede 112, forklarer vagtchefen.
Brandvæsnet fik slukket branden, der menes at være påsat.